I årevis konkurrerede man om højde, fart og g-kræfter for gigantiske millionbeløb: Nu har »rutsjebanekapløbet« taget en overraskende drejning
I årevis konkurrerede de danske forlystelsesparker i højde, fart og g-kræfter, men nu skal der noget nyt til, forklarer brancheekspert. Det ved man også i Fårup Sommerland, der på 50 år gik fra entrébillet på 4 kr. til at opføre en af Europas vildeste rutsjebaner for 100 mio. kr. – og som nu er gået en anden vej.
Hurtigere, højere, vildere og ikke mindst dyrere. Sådan har overskrifterne lydt længe for at tiltrække sommergæster til landets forlystelsesparker. Nogle har kaldt det et decideret »rutsjebanekapløb« – en letsindigt pendant til det noget mere alarmerende våbenkapløb fra Den Kolde Krig.
Men nu vil danskerne tilsyneladende have noget andet, og det kan ses glitre nymalet i sommersolen bag indgangspartiet på Skandinaviens første sommerpark, der nu har 50 år på bagen, og hvor indgangen engang kostede 4 kr.