I 10 dage stod Sverige med en hovedpine, som er uhyggeligt aktuel i dag
Mens blikket er stift rettet mod kabelsabotage i Østersøen, ser svenskerne tilbage på en historie, der kaldes »absurd«.
Ubåden stødte på grund blot 15 km fra den svenske flådebase i Karlskrona. Alligevel blev den først opdaget, da en fisker henvendte sig dagen efter.
»Det var så absurd. At en ubåd, som normalt holder til under vandet, pludselig stod på en klippe i skærgården i et militært område,« siger den kendte svenske skuespiller Rolf Lassgård, som har medvirket i flere danske film samt ”Wallander”-serien.