Fortsæt til indhold
Kultur

Liam Payne vidste ikke, hvornår hans livs lavpunkt var nået, men midt i den store drøm befandt han sig netop der

Den 31-årige tidligere boybandstjerne famlede med at finde sit eget ståsted, efter at One Direction gik på ubestemt pause.

Hans øjne rejser nervøst fra dommer til dommer, mens et lille, ængsteligt smil tegner sig om munden.

Den dengang 16-årige Liam Payne, en skoledreng fra Wolverhampton, stiller sig midt på den store ”The X Factor”-scene iført en hvid T-shirt med V-hals, jeans og det mørke hår redt skråt nedover panden, som det var moden i 2010.