Nikolaj Steen: »Glamping er ikke kun ren hygge og rosé ...«
Nikolaj Steen står bag nyt komediedrama om den luksuriøse udgave af camping, nemlig glamping. Det er et smukt sted, som nærmest er skabt til perfekthedskulturen på Instagram, men hvor folk også kommer for at søge sjælefred. Den kompleksitet gør stedet perfekt som ramme om en god komedie, siger instruktøren.
Forestil dig, at du ligger i en stor, blød seng i et rummeligt, råhvidt kanvastelt.
Udenfor kan du høre fuglenes morgenkvidren, og om lidt skal du træde ud på lammeskindet og liste op til morgenbuffeten i din morgenkåbe og hente nybrygget kaffe og croissanter.
Senere måske gå en tur i den smukke natur eller hoppe et smut i det varme vildmarksbad, inden…