Fortsæt til indhold
Kultur

Filmfestivalen CPH:DOX tager dig med til aflivningen af Giraffen Marius og VM i Mexico anno 1971

Siden 2003 har den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX, der har vokset sig til at være en af de mest toneangivende i verden, udsat danske danske biografgængere for virkelighedsskildringer, der trodser den vildeste fantasi.

Fra det helt nære til de store perspektiver, fra girafaflivning til brasiliansk ballonmafai, og fra den store kærlighed til et umage venskab i krigens skygge. Jyllands-Postens anmeldere er gået på opdagelse i det omfattende program, der nu også byder på filmvisninger uden for hovedstaden.

FØR STORMEN

"Før stormen" af Juan Palacio. Foto: CPH:DOX
Filmanmeldelse

FØR STORMEN

Dokumentar

Land: DANMARK, 2024

Instruktion: Juan Palacio

Varighed: 1 time og 28 minutter

Der er stilhed før stormen i Juan Palacios lavmælte og gribende drama om livet på den affolkede vadehavsø Mandø. Her truer klimaforandringerne med at generere oversvømning og voldsommere storme, men til beboernes frustration er der ikke politisk vilje til at sikre øen med nye diger. Mens den lokale præst læser op fra historien om Noas Ark, lader øens kun 27 faste beboere sig dog ikke blæse omkuld.

Derfor kan livet på øen godt føles isoleret. Mandøs yngste beboer, Gregers, optrådte som barn i et tv-program, hvor han drømte om at blive pilot. I stedet overtog han familiegården som ottende generation. Han bliver afvist af TV 2’s castere til ”Landmand søger kærlighed”, og der er ingen på Tinder i nærheden. Så han må nøjes med hunden Sifs selskab, mens han kigger ud over den trods alt smukke natur. (FD)

LIVET OG ANDRE PROBLEMER

"Livet og andre problemer" af Max Kestner. Foto: CPH:DOX
Filmanmeldelse

LIVET OG ANDRE PROBLEMER

Dokumentar

Land: DANMARK, 2024

Instruktion: Max Kestner

Varighed: 1 time og 40 minutter

Aflivningen af en sund og rask giraf er en trist affære. Men jeg har sjældent grinet så meget i biografen, som da en mand fra Californien beretter om sit opkald til daværende direktør i Zoo, Bengt Holst. Holst afviser ”uforskammet” mandens tilbud om at give giraffen Marius en værdig pension i sin baghave, og manden mener ligefrem, at Holst er en ”psykopat”, der finder glæde i at slå dyret ihjel.