Fortsæt til indhold
Kultur

Endelig et internationalt hovednavn med noget på hjerte

Gendannet britisk rockband leverede det, festivalen havde længtes efter så længe.

Nøj, hvor har det stået sløjt til på Northside i årene efter coronaepidemien.

I 2022 blev vi spist af med Topgunns enerverende almindeligheder i bedste sendetid lørdag aften, og året efter fjernede det internationale hovednavn Muse al ilt fra festivalpladsen med en uklædeligt pompøs og håbløst upersonlig optræden.

At beskrive Muse som et hovednavn var lidt af en tilsnigelse, bandet er ikke ligefrem ældet med ynde, men det var svært at tiltrække store internationale bands efter coronaepidemien, hed forklaringen fra Northside selv.

I år tager festivalen omsider revanche.