Klassikerne pryder igen i år teatrenes juleprogrammer: »Jeg synes absolut, at der er nogen, der burde udfordre genren«
Klassikere som Charles Dickens' "Et juleeventyr" og H. C. Andersens "Snedronningen" er igen i år at finde på plakaterne på landets største teatre op mod juletid. Betyder det, at juleforestillingerne er en genre, der er svær at forny, eller vil publikum bare helst holde fast i genkendeligheden?
Charles Dickens’ fortælling om den gamle gnavne gnier Ebenezer Scrooge, der hader jul, men hjemsøges af tre juleånder og efterfølgende lægger både sit væsen og sin livsbane om, er evigtgyldig denne tid på året. Det samme kan siges om andre klassikere som ”Nøddeknækkeren” og vores egen H.C. Andersens ”Snedronningen”, der alle tre igen i år er at finde…