Han flyttede fra Esbjerg til København og endte i en rotterede
Der er en grund til, at Kasper Dalsgaard har gjort det til en vane altid at have et par badebukser på sig.
Der var en grund til, at de kaldte den ”rottereden”.
Med jævne mellemrum fandt de små, brune klumper spredt rundtomkring i lejligheden, hvor skimmelsvamp havde sat skjoldede aftryk på væggene. Fugten lå klamt over værelserne om vinteren, fordi udlejeren mente, at det var for dyrt at tænde for elradiatorerne.
»Når jeg tænker tilbage på det, var det jo et forfærdeligt sted, men det var fedt. Jeg elskede det.«