Danskerne er tæt på verdensrekord i at købe nyt tøj – den trend skal ændres nu, advarer eksperter

Vi begynder med en vigtig pointe: Sidsel Marie Lysgaard, 18 år, har i to år stort set ikke købt nyt tøj. Hun shopper som regel genbrugstøj, strikker og hækler – bl.a. med genbrugsgarn. For nylig blev hun student fra Munkensdam Gymnasium i Kolding, og det fejrede hun iklædt en studenterhue, hun selv har hæklet og syet med materialer fra sin mors gamle studenterhue.

Men: Sidsel Marie Lysgaard sidder ikke på en piedestal med et nedladende genbrugskig på andre, storforbrugerne i den generelle og globalt udbredte trend: Køb nyt tøj, brug det et par gange, smid ud og begynd forfra.

»Jeg er ikke et miljøunikum, der sætter retningen for, hvordan vi redder kloden. Jeg er træt af narrativen om, at de, der gør noget anderledes, er missionærer. Det er jeg ikke. Jeg gør det, jeg har det godt med, og min studenterhue er ikke en politisk markør. Selvfølgelig bør alle tage bevidste valg for klimaets skyld, men jeg fordømmer ingen for at have købt deres studenterhue,« siger hun.

Tøjet længe leve

Godt så. Med det på plads tillader vi os at betegne Sidsel Marie Lysgaard som en mønsterforbruger, der agerer, som politikere og interesseorganisationer i Danmark og EU håber kan skabe ny mode: Med omtanke og nye vaner, når vi shopper tøj.

»Da vi skulle bestille studenterhuer, vidste jeg, at den skulle jeg selv lave. Min mor foreslog, at jeg brugte dele fra hendes gamle hue. Det gav min hue en særlig personlig historie, som også betyder noget for mig,« siger Sidsel Marie Lysgaard.

Som tidlig teenager blev hun fanget af fortællingerne om klodens tilstand og klimaudviklingen. Som 16-årig tog hun personligt ansvar.

»Der er masser af cool genbrugstøj. Hvis jeg ser en lækker kjole, kigger jeg i skabet eller på Trendsales efter noget, som minder om den, eller som med ændringer kan komme til at minde om den. Jeg kan sagtens være smart, moderne og personlig i genbrug, og hvis mit tøj går i stykker, kan jeg som regel selv reparere det,« siger Sidsel Marie Lysgaard, der af og til køber nyt:

»Det er basic tøj, og så kigger jeg altid efter kvalitet, fordi det skal kunne holde længe,« siger hun.

I Danmark er vi vilde med at købe nyt tøj. På fem år, fra 2016-2021, steg det danske forbrug af tøj og boligtekstiler – bl.a. sengelinned, håndklæder, duge, viskestykker og gardiner – med 36 pct. Tal fra Forbrugerrådet Tænk, baseret på data fra 2018-20, placerer Danmark i verdenstoppen, når det gælder forbrug af tøj: Vi ligger 35 pct. over verdens gennemsnitlige tøjforbrug.

Alene i 2021 slæbte vi tilsammen 100.000 tons nyt tøj og boligtekstiler ind derhjemme, viser tal fra Miljøstyrelsen. Eller i gennemsnit tæt på 15 kg per dansker. I fjor viste en analyse lavet for Forbrugerrådet Tænk, at hos den gennemsnitlige dansker ligger 40 pct. af tøjet ubrugt hen i garderoben – selv om 82 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarede ja til at bekymre sig om klimaet.

Men resten af verden er også med på moden. Ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur produceres der på verdensplan årligt 62 mio. tons tøj, og en McKinsey & Co.-undersøgelse af tøjvaner i Europa viser, at billigt tøj ofte bliver brugt bare syv til otte gange, før det bliver smidt ud. Det bliver til såkaldt tøjspild.

I 2021 brændte Danmark over 55.000 tons tekstiler af som husholdningsaffald ifølge Miljøstyrelsen. Samtidig viste rapporter fra Nordisk Affaldsgruppe og Nordisk Ministerråd i 2014, at op til 80 pct. af det tøj, der bliver smidt ud, har 80 pct. levetid tilbage.

Klimaet kampsveder

Imens kampsveder klimaet, og Jordens ressourcer krymper. Produktion af tøj fordrer mange ressourcer. Tag f.eks. bomuld, som kræver marker og plads, masser af vand og energi til dyrkning og forarbejdning. At farve metervarer kræver også masser af vand og kemi, og spildevandet skal ledes væk fra fabrikkerne. Produktion af tøj og metervarer er for længst stort set forsvundet fra Danmark. Men ikke fra jordkloden. Det foregår nu i tredjeverdenslande.

Det placerer beklædningsindustrien blandt de mest miljøbelastende i verden, og produktionen af tøj står for over 10 pct. af verdens samlede udledning af CO₂. Det Europæiske Miljøagentur estimerer, at forbruget af tøj og tekstiler udgør den fjerdestørste miljøbelastning i EU.

»Vi bruger tøj af praktiske årsager for f.eks. at holde varmen eller for at udtrykke identitet og vise, hvem vi er. Men der er ingen tvivl om, at vi producerer og forbruger for meget tøj. I Danmark og i hele verden. Kloden har ganske enkelt ikke ressourcer til at klare opgaven,« siger Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T).

»Det er en fælles opgave for branchen og forbrugerne at ændre udviklingen. Men det er fundamentalt, at politikere og myndigheder skaber regler og fælles rammevilkår, så der bliver lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der sælger tøj og tekstiler i EU.«

En stor del af de danske tøjproducenter arbejder ifølge DM&T allerede med bæredygtighed. Fra leasing af tøj, salg af genbrugstøj fra tidligere kollektioner, genbrugssalg af bryllups- og festtøj i modebutikker og til certificeringer og miljømærker, genanvendelse af fibre og materialer produceret med mindre forbrug af vand, energi og skadelig kemi.

I fjor lancerede EU sin strategi for bekæmpelse af billig, hurtig mode, der bliver betegnet som gift for miljøet, ”Ending fast fashion”. Med strategien, der har været længe undervejs, er der frem mod 2030 indlagt lovkrav, regler og anvisninger til nye cirkulære økonomier og miljøkrav på området, så mere tøj bliver genbrugt og repareret og får en bedre kvalitet, så tøjet holder længere. I stedet for at brænde eller dumpe det på lossepladser i f.eks. Afrika skal det kartes op og spindes til ny tråd til nye tekstiler.

Udfordret tøjsortering

Netop affaldssortering af tekstiler skal ifølge EU-krav sættes i system i alle lande fra 2025. I Danmark er det politisk besluttet at gå forrest, så den 1. juli trådte et krav til kommunerne i kraft, så borgerne nu skal og kan sortere tøjaffald.

»Langt de fleste kommuner er allerede i gang eller klar med tøjsortering. De sidste er på vej,« siger Niels Toftegaard, kommunikationschef i Dansk Affaldsforening.

Ifølge det nye krav skal kommunerne hente tekstilaffaldet hos borgerne. I kommuner med storskraldsordninger kan borgere sætte tekstiler i plastposer ud sammen med andet storskrald. I andre kommuner kan man smide kasseret tøj i affaldscontaineren til pap og papir derhjemme.

»Men det er vigtigt at understrege, at man kun skal sende tøj, som er udtjent eller gået i stykker, til sortering. Nyt tøj eller tøj, der sagtens kan bruges af andre, skal stadig afleveres hos velgørende organisationer, hvis man ikke selv sælger det videre som del af en cirkulær økonomi,« siger Niels Toftegaard.

Det er EU’s ambition, at 50 pct. af det sorterede tekstilaffald bliver genbrugt med udgangen af 2025. Ifølge Miljøstyrelsen bliver kun omkring 20 pct. af danskernes tøj- og tekstilforbrug genbrugt nu.

»Det er en udfordret ambition. Der er endnu ikke anlæg nok i Europa til at sortere fibrene, så de kan blive spundet til nyt garn. De fleste tekstiler indeholder blandinger af naturlige og syntetiske fibre. Teknologien til at adskille mange forskellige fibre er ikke færdigudviklet. Det vil gøre processen nemmere, hvis EU krævede, at producenter højest må blande to fibre i deres produkter,« siger Niels Toftegaard.

Fire råd til nye tøjkøb

Samtidig erkender både forbruger- og produktionsled, at vi alle som forbrugere også har et ansvar. Det handler om vaner og omtanke, siger Julie Bundgaard, ph.d. i global bæredygtig produktion på Syddansk Universitet.

»Opmærksomheden på miljøbelastning og overforbrug af tøj er for alvor kommet på dagsordenen inden for de seneste år. I forskningen, i industrien og politisk, og så er der rejst stor forbrugeraktivisme. Men vi mangler at se det udmønte sig i resultater,« siger Julie Bundgaard.

»Det er ikke realistisk at bede forbrugerne om at stoppe med at købe nyt tøj. Men det er realistisk at bede forbrugerne om at handle med omtanke. For forbrugerne er det mindre abstrakt at tage stilling til sit eget forbrug end at kapere de enorme sociale og miljømæssige konsekvenser, tøjindustrien medfører. F.eks. lønninger under leveniveau på tøjfabrikker som i Bangladesh. Det er politikernes og tøjfirmaernes ansvar.«

Hun er også del af et advisory board i Forbrugerrådet Tænk, som gennem det seneste halvandet år har arbejdet med metoder til at mindske tøjspild.

Det har bl.a. ført til det, som hun kalder forholdsvis simple råd til tøjkøb med omtanke:

Har jeg brug for det, eller ligger der noget derhjemme, som minder om det?

Klæder det mig? Eller ved jeg af erfaring, at det muligvis aldrig kommer i brug?

Er materialet, kvaliteten og designet godt nok til, at tøjet holder i lang tid. Eller køber jeg, bare fordi det er billigt?

Kan jeg passe ordentligt på det? Vil jeg følge vaskeanvisningen, så tøjet holder længe?

»Hvis du køber med omtanke, vil din garderobe gradvist blive mindre og mindre. Det er noget, vi alle kan gøre for at nedsætte tøjspild og vores eget forbrug af tøj og penge,« siger Julie Bundgaard.

Rystet over kommentarer

I Kolding er Sidsel Marie Lysgaard videre fra den del. Hun koncentrerer sig om andre spørgsmål.

»Se tørkeperioden i Danmark den seneste tid. Det er jo udtryk for et klima, som virkelig er under pres. Det kan vi ikke bare vende ryggen til. Jeg er rystet over, at folk bare siger, at her er vel nok varmt og dejligt. Miljøet er et fælles ansvar, og vi skal oplyse om og inspirere hinanden til, hvad der skader og gavner. Ellers er løbet kørt,« siger den 18-årige fra Kolding på en mobilforbindelse i toget på vej til en studenterfest i København.