Hvad betyder det, om vi sender kærlige eller venlige hilsner?
Mere fokus på MeToo på arbejdspladsen har fået en mediechef til at opgive "kærlig hilsen", men bør alle chefer gøre det? En sprogforsker forklarer, hvilke hilsner der er mest anvendt – og hvilken der kan opfattes passivt aggressivt.
Når først man sætter sig til at tænke længe over det, kan det næsten give hovedbrud.
Hvor meget skal man som afsender og modtager lægge i, hvordan en skriftlig henvendelse indledes og afsluttes?
Forleden fortalte TV 2 Fyn-direktør Esben Seerup, at han er holdt op med at skrive ”kærlig hilsen” i e-mails til ansatte.
»Jeg er blevet opmærksom på, at det måske kan misforstås. Hvis det støder en af de 100 personer, jeg er chef for, er det én for mange,« udtalte han til Jyllands-Posten.
Men hvilken forskel gør det?