Kommune bad husejer fjerne højt hegn – så rullede snebolden

På sin daglige gåtur fór en djævel i Anders Uhrskov. Han stoppede brat op på fortovet i det eller så rolige Hellerup nord for København.

Siden han var flyttet til kvarteret i 2004, havde han bemærket en ændring. De grønne hække langs gaderne blev flere steder udskiftet med plankeværk og mure. Komposithegn. Raftehegn. Eller når det skulle være særligt fint, hvidkalkede murstensmure med store elektroniske metallåger. Men dér. Lige dér foran ham tårnede endnu et nyt stort plankeværk sig op. Med vandrette mørke planker. Det dirrede i ham for at tage en tusch i hånden. Han havde lyst til at skrive ordet ”rockerborg” i versaler på det.

»Men jeg gjorde det selvfølgelig ikke, man er vel et lovlydigt menneske, men tænk at fjerne en hæk og sætte sådan et hegn op og vende sin bagdel til resten af kvarteret,« siger Anders Uhrskov.

Udover at være forhenværende direktør i DIS, Danish Studies Abroad, er han også medlem af kredsbestyrelsen i Venstre Gentofte, så da han kom hjem, skrev han et høringssvar til Gentofte Kommune. Denne havde netop lagt en ny temalokalplan, der skulle begrænse nye hegn og mure i boligkvarterer, frem i borgerhøring.

»Hellerup og dele af Gentofte er på mange måder i færd med at blive et gated community, som jeg kender det fra USA. Vi søger sammen i enklaver og vender ryggen til en truende omverden, selv om der er trygt i Danmark, men vi glemmer, at bag de høje hegn og mure kan der altså også ske alt muligt. Man er alene bag hegnet,« siger Anders Uhrskov.

Strammer grebet

I april 2021 vedtog Gentofte Kommune temalokalplanen. Siden har boligejere skullet sætte hække op ud til vejene. Hegn kan tillades op til en meter i højden, hvis de sættes en meter tilbage på grunden, og hvis der sættes en hæk op foran. Lokalplanen blev vedtaget trods læserbrevsdebat, kun 34 positive høringssvar og 67 kritiske høringssvar, hvori kommunen blev klandret for formynderi, ekspropriation og for at ignorere ældres problemer med at vedligeholde hække.

Gentofte Kommune er langtfra den eneste kommune, der i disse år strammer grebet om boligkvartererne for at sikre ligusteren og bøgehækkens eksistens. I Hvidovre vedtog man sidste år en lignende temalokalplan for det såkaldte Grækerkvarter, og i 2020 vedtog Rødovres bystyre, at kun levende hegn er tilladt ud til veje.

»Vi hegner os selv inde, og det har virkelig været nødvendigt at vedtage temalokalplanen, for vi kan jo se, at folk, der bor uden for temalokalplanens område, jamen de hegner sig jo selv inde med store elektriske gitterporte. Det ser jo forfærdeligt ud. Andre køber paller og sætter dem op som hegn. Jamen jeg ved ikke, hvad det ligner,« siger Jan Kongebro, socialdemokratisk viceborgmester, Rødovre.

I nabokommunen Ballerup var Hella Hardø Tiedemann (S), formand for Miljø- og Klimaudvalget, spændt op til denne måneds borgermøde om den kommende temalokalplan, der vil forbyde alt andet end grønne hække eller levende hegn ud til stier og vej. Før mødet, der blev afholdt d. 17. januar, havde debatten på Facebook været temmelig kritisk. 80 personer dukkede op til selve mødet. Det er usædvanligt mange, og hun tænkte sit, da den første, der rejste sig op til mødet, kort efter stormede ud af lokalet i vrede med sin ægtemand i hælene.

»De mente, at vi hev beslutningen ned over hovedet på borgerne – og det gør vi jo også, men der er meget på spil. Når nye flytter ind i vores område, rives de de gamle 1960’er- og 1970’er-villaer ned, og hækkene ryger med. I stedet sættes der komposithegn, der intet gør for kvarteret. Vi mister en masse grønt, vi mister skjul for fugle, og vi mister afledning for regnvand, når folk befæster deres grund og lægger store fliser over hele forhaven – nogle gange undrer jeg mig over, hvorfor folk overhovedet har købt et hus med en have,« siger hun.

Snebolden rullede

Men den kommunale kamp for færre hegn og mere hæk sker ikke uden sværdslag. Det kender Ole Skrald Rasmussen (S), formand for Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe, alt til.

Siden 2006 har kommunens borgere skullet plante levende hegn eller sætte stakit op i maksimalt én meters højde foran deres huse for at bevare området grønt. Men det er ikke alle borgere enige i, og da kommunen sidste år bad en borger fjerne et plankeværk opført i strid med lokalplanen, så rullede snebolden. Derfor har Ole Skrald Rasmussen siden efteråret haft travlt med at besigtige ulovligt opførte hegn. Hele 200 af slagsen.

»Der skete jo det, at manden, som vi bad fjerne sit hegn, han blev gal. Så han gik ud i sit nabolag og klagede over, at der var fire andre, der havde et lignende plankeværk. De fire blev også gale, så de gik også ud og pegede på andre hegn og ... ja ... nu har vi så 200 sager, som vi er i færd med at besigtige individuelt,« sukker Ole Skrald Rasmussen.

Indtil videre har kommunen forsøgt at tale borgerne til rette ad frivillighedens vej. Den samtale går ikke altid smertefrit.

»Folk bliver gale, når vi beder dem fjerne hegnet, men så siger jeg til dem, at det går jo ikke. Det ligner jo en rumænsk landsby. Ofte kan de jo godt se, at det ikke er kønt med alle de hegn, men de kan ikke forstå, hvorfor det skal gå ud over lige netop dem,« fortæller Ole Skrald Rasmussen. Han bander højlydt i mobilen, da han kommer i tanke om, hvordan en af hans egne genboer – trods den lokale debat – for nylig var ved at sætte hegn op i forhaven helt ud til gaden.

»Lige nu går vi dialogens vej, men bliver konsekvensen, at folk ikke piller de hegn ned, jamen så kan de ende med at få en regning for de håndværkere, som vi så må sende af sted for at fjerne dem,« siger han.

Matrikelkongerne

I hjertet af et klassisk parcelhuskvarter med cykelstier bag vejene og grønne områder i Greve bor arkitekten Line Stougaard i sit Roslev-typehus i gule teglsten fra 1970. Hun har bevaret rammekøkkenet, og de grønne klinker i badeværelset og gæstetoilettet. I stuerne løber ungerne rundt på det originale egetræsparket.

Hendes nabo rev i efteråret den hæk op, som var sat på hans side af skel og satte et trykimprægneret hegn op. Line Stougaard og hendes mand ærgrer sig over udsigten, men naboen gjorde intet ulovligt, og den gode relation er intakt, men med hendes speciale i restaurering og kulturarv og hendes passion for de ofte undervurderede kvaliteter i tressernes og halvfjerdsernes parcelhuskvarterer så bekymrer udviklingen hende. Det er en »plankeværkspandemi«.

Ordet kom til hende en dag i efteråret, da hun cyklede gennem området bag sin yngste på hans vej til atletik. Hun bemærkede alle hegnene på store del af turen gennem forbindelsesstierne og villavejene.

På sin Instagram-profil, ark_oie, deler Line Stougaard sin interesse for 1960’er- og 1970’er-arkitektur og forsøger at øge fokus på kvaliteterne ved denne, og på sin profil skrev hun: ».... tanker om, hvad vi gør ved plankeværkspandemien (og hvad den gør ved os) ...?«

»Vi ser ikke, at vi er del af en helhed, at det, du gør på din grund, har stor betydning for hele kvarteret. Det ønsker jeg at åbne folks øjne for. Så vi ikke alle ubevidst ender som små matrikelkonger,« siger hun.

I hverdagen arbejder Line Stougaard blandt andet som arkitektrådgiver for folk, der ønsker at renovere deres klassiske 60’er-70’er-parcelhus – i stedet for at rive det ned og sætte et nyt typehus på grunden.

For nylig blev hun kontaktet af et par. De havde købt et hus fra 1970 og ønskede idéer til indretning af et køkken, men under Teams-mødet kom det frem, at de ville skabe et stort vinduesparti ud mod vejen. Problemet med indkig ville de løse ved at fjerne hækken og sætte hegn op.

»De havde lige fortalt, at de havde købt huset, fordi det lå i sådan et dejlig roligt og grønt kvarter med træer og buske. Så jeg bad dem om at gå på Google Streetview og kigge ned ad den ene side og den anden side af vejen, som deres hus lå på. Der var ingen andre plankeværk at se, så jeg sagde til dem, at hvis de satte det plankeværk op, var de med til at devaluere hele vejen,« fortæller Line Stougaard, der oplevede, at parret ikke havde skænket det en tanke. Men de takkede hende efterfølgende for at sige det. Hun hører ofte ældre naboer undre sig over, at de sjældent ser børn lege på villavejene.

»Men da deres børn var små, var hækkene også lavere. Børn kan ikke kigge hverken ind eller ud gennem et plankeværk, de kan ikke se, om der bor potentielle venner derinde, og på nogle af plankeværkslågerne sidder grebet så højt, at børn ikke kan komme hverken ind eller ud uden hjælp fra en voksen,« siger hun. Argumentet om, at et hegn er nemmere, hurtigere at sætte op og vedligeholdelsesfrit, køber hun ikke.

»Men det vedligeholdelsesfrie findes jo ikke. Ting slides. Engang vedligeholdt vi, men nu udskifter vi i stedet for. Det er ikke særlig bæredygtigt,« siger Line Stougaard, der også møder folk, der mener, at et hegn holder tyve væk. Her henviser hun til Realdanias Bo trygt-kampagne, hvor det anbefales ikke at lade hækken eller hegnet blive højere, end at man kan kigge ind over, så indbrudstyven ikke får arbejdsro.

Stod det til Line Stougaard, fulgte alle landets kommuner trop efter Gladsaxe, Ballerup, Hvidovre og Gentofte og tog kampen op mod »plankeværks-pandemien«.

»Jeg ved godt, at jeg måske fremstår som en arkitektaktivist. Jeg håber, at boligejerne forstår, at grønne hække kan være med til at sikre værdien i deres kvarter, så det virker som et attraktivt sted at flytte til. Grønne hække burde ses som at sikre sin investering i sit hus – frem for en begrænsning,« siger hun.

Arkitektens trøst

I Gentofte Kommune kan Birgitte Randmets kigge ud på sit raftehegn, der står ud til en vej. Hun har boet i sit rækkehus siden 2007. Da hendes nabo satte et raftehegn op mellem deres haver og et raftehegn ud til gaden, sluttede hun sig til ham.

»Herligt, det kræver nemlig ingen vedligeholdelse. Hækken hen til carporten skal klippes mindst to gange årligt, hvilket i dag er helt umuligt for mig på 78 år, der tilmed har fået astma. Det er meget dyrt at skaffe hjælp til klipning og bortskaffelse af affaldet,« siger hun, der mener, at der er stor forskel på de forkætrede plankeværk og raftehegn, som hun finder mere naturlige.

»Generelt finder jeg stedsegrønne hække smukkest, og hen ad vejen får mit hegn sikkert lidt efeu. Der er fortsat en del store huse med mure eller gitter omkring. Det virker en smule udansk på mig. Et kompromis kunne være at få f.eks. efeu til at slynge sig op ad raftehegnet. Men ellers er min holdning at overlade valget til den enkelte,« siger hun, der ligesom Anders Uhrskov skrev sin mening i et høringssvar, da Gentofte Kommune havde sin hække-politik i borgerhøring.

Et par kilometer fra Birgitte Randmets rækkehus er Anders Uhrskov hjemvendt fra sin daglige gåtur. Han har taget fotos af mure og plankeværk, han så på vejen. Før gemte danskerne sig bag hække, tænker han, men nu gemmer de sig bag mure og plankeværker. På en måde forstår han godt et behov for at barrikadere sig i familiens lukkede rum, men hvad er folk bange for? Indbrud? De fremmede? Selv har han valgt at holde forhaven åben. Så kan man bedre vinke til forbipasserende, hvis man om sommeren nyder et glas hvidvin i det fri. Og langt de fleste vinker igen, er hans oplevelse. På gåturen vendte tankerne igen tilbage til hans rejser i USA. De åbne forhaver. De hvide, lave stakitter. Og de amerikanske kirkegårde, hvor folk ligger begravet uden afskærmning til naboen.

»Herhjemme tager vi ligusterfascismen med os hele vejen til kirkegården, hvor vi sætter hæk rundt om graven,« siger Anders Uhrskov.

Hør Jyllands-Postens sikkerhedspolitiske korrespondent Jette Elbæk Maressa fortælle om præsident Zelenskyj og hans inderkreds’ nøje planlagte drejebog for, hvordan Vestens opmærksomhed og støtte skal fastholdes, til krigen er slut. Det sker i nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere. Følg med alle hverdage hos Apple, Spotify eller der, hvor du plejer at lytte til podcast.