»I Danmark har vi ingen autoriteter så store, at vi ikke kan pille dem ned på et splitsekund«
I Jyllands-Postens nye serie "Åh, Danmark" kaster en række markante stemmer deres blik på landet, som det tager sig ud lige nu. Midt i en valgtid. Vi åbner med Informations speedsnakkende chefredaktør, Rune Lykkeberg, der elsker energien i det danske forsamlingshus og hylder vores stædige modstand mod enhver autoritet. Også kronprins Frederik.
Hvilket sted i Danmark holder du mest af?
»Det danske forsamlingshus. Jeg har holdt i hundredvis af foredrag rundtom i landet, og det bliver ved med at forbløffe mig, at nærmest uanset hvilken by man kommer ud til, så er der altid et forsamlingshus med en flok mennesker, som sidder klar til at diskutere verden. Og som ved mindst lige så meget om, hvad…