Iransk stjerne i danskproduceret film vandt stor pris i Cannes

Zar Amir Ebrahimi, der bor i eksil, vinder prisen som bedste skuespiller og mindes i tale dyster tid i Iran.

Artiklens øverste billede
En smædekampagne i Iran fik Zar Amir Ebrahimi til at flytte i eksil i Frankrig. Lørdag vandt hun prisen som bedste skuespillerinde ved filmfestivalen i Cannes for sin rolle i den danskproducerede "Holy Spider". Foto: Loic Venance/AFP

Den iranske skuespillerinde Zar Amir Ebrahimi, der lever i eksil som følge af en smædekampagne om hendes kærlighedsliv, græd af glæde, da hun ved filmfestivalen i Cannes lørdag vandt prisen som bedste kvindelige skuespiller.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Prisen fik hun for sin hovedrolle i den danskproducerede film ”Holy Spider”.

Den 41-årige Zar Amir Ebrahimi spiller i ”Holy Spider” en journalist, som forsøger at komme til bunds i en række uopklarede drab på prostituerede i den hellige by Mashhad.

- Jeg er nået langt for at kunne stå på denne scene i aften. Det var ikke en nem historie, siger hun til publikummet i sin takketale.

Biografen og film var i det delvist præstestyrede Iran, hvor mange kvinder i årtier har kæmpet for ligestilling, hendes et og alt, fortæller hun.

- Der var ydmygelser, men biografen var der, siger hun.

- Der var mørke, men biografen var der. Nu står jeg foran jeg på en glædesfyldt aften.

Zar Amir Ebrahimi var i begyndelsen af 20’erne, da hun opnåede stjernestatus i Iran for sin deltagelse i ”Nargess” - en de længst løbende tv-serier i landet.

Men hendes privatliv og karriere begyndte at falde fra hinanden, kort tid efter at serien sluttede. Det skyldtes en sexvideo, der blev lækket online og, blev det påstået, var med hende.

Ebrahimi sagde dengang, at hun var et offer for en ”umoralsk kampagne”.

- De ville udviske mig alle steder. Fjerne mig fra biografen. Måske for at begå selvmord, at dø. Men i sidste ende er jeg her med denne pris, siger Zar Amir Ebrahimi på et pressemøde efter prisuddelingen.

”Holy Spider” fik en overvejende flot modtagelse, da den havde premiere på den sydfranske filmfestival søndag for en uge siden.

Deriblandt fra The Telegraph. Den britiske avis kvitterede med fem ud af fem stjerner, og anmelderen kaldte filmen en ”seriemorder-thriller, der er dybt betagende og bevidst rædselsvækkende”.

Den er instrueret af dansk-iranske Ali Abbasi, der er uddannet på Det Danske Filminstitut. Den er baseret på en sand historie om en seriemorder, som vil rense gaderne for syndere.

Filmen er optaget i Jordan, fordi Abbasi fik forbud mod at lave den i Iran.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.