Chris Whitakers tredje roman er en kriminalroman med lige tryk på begge ord, mens Kristine Getz’ debut er en moralsk fabel om grådighed forklædt som krimi

»Vi begynder med slutningen,« er det omkvæd, der høres med jævne mellemrum historien igennem. Hvis man er igennem et forløb, kan man da også vælge at se tingene fra det, man har valgt som slutpunktet. Men er man i begyndelsen, hvordan man så end vælger at bestemme det, eller lidt længere fremme, er omkvædet vel nærmest et ønske om at få det samlende perspektiv, der får tingene til at give mening.

Havner i et af de værste voksenfængsler

Begyndelsen i Chris Whitakers enestående roman ”Vi begynder med slutningen” er et trafikdrab begået af en flugtbilist på en lille pige i Cape Haven, et californisk lokalsamfund på kanten af Stillehavet. Drabsmanden er Vincent, en teenagedreng, der angives til politiet af sin bedste ven, Walk.

Dommeren er streng. Ikke alene får drengen en længere fængselsstraf, men kommer også til at afsone i et af delstatens værste voksenfængsler.

Det bliver heller ikke kun til den udmålte straf på 10 år, men tre gange så længe, for Vincent roder sig ud i slagsmål, drab og mishandling af en medfange.