Afgørelse om Radio Louds navneskift til 24syv trækker ud

Radio- og tv-nævnets afgørelse om Radio Loud er formentlig klar i begyndelsen af næste uge.

Artiklens øverste billede
Radiokanalen Radio Louds lokaler. Arkivfoto: Jens Dresling

Berlingske Media må formodentlig vente til næste uge, før medievirksomheden får svar på, om Radio- og tv-nævnet vil godkende det endelige køb af Radio Loud og godkende radiostationens nye navn, 24syv.

Torsdag mødes Radio- og tv-nævnet for at tage stilling til de omdiskuterede ændringer af Radio Loud, men ifølge nævnet kommer der ikke en udmelding efter dagens møde.

Det er Berlingske Media, som sidste år købte 40 procent af Radio Loud, der nu ønsker at øge sin ejerandel til 91 procent. Samtidig ønsker man at ændre radioens navn fra Radio Loud til 24syv.

Radioens nye navn ligger meget tæt op ad Radio24syv, der sendte for sidste gang 31. oktober 2019, efter at Radio Loud vandt et udbud om en dab-kanal foran Radio24syv.

Ifølge koncernchef i Berlingske Media Anders Krab-Johansen er navneskiftet ”det smukkeste signal” om, at der er en ambition om at skabe en normbrydende taleradio, hvor der er direkte kontakt med lytterne.

Radiostationen skal også udvikle nye værter, talenter og formater med Simon Andersen ved roret som radioens programchef.

Han har tidligere arbejdet som nyhedschef på både Berlingske og Radio24syv.

Det er ikke alle, som håber, at Berlingske Media får medhold i Radio- og tv-nævnet.

Hvis Radio- og tv-nævnet beslutter at godkende købet af Radio Loud og navneskiftet, vil stifter og direktør af netmediet Heartbeats.dk, Le Gammeltoft, lægge sag an for brud på udbudsreglerne og statsstøttereglerne, skrev hun tirsdag på mediets hjemmeside.

Radio Loud, der gik i luften 1. april 2020, har oplevet en del modvind i sin første levetid.

Blandt andet har stationen kæmpet med lave lyttertal i målgruppen, og i oktober rettede Radio- og tv-nævnet ”usædvanlig skarp kritik” af Loud for på væsentlige punkter ikke at leve op til kravene for sendetilladelsen.

Radiostationen har fået en frist på fire måneder til at rette op.

Hvis Radio- og tv-nævnet godkender, at Berlingske Media køber en større ejerandel, betyder det samtidig, at Radio Diablo, Radio Max Danmark og Foreningen Radio Limfjord vil trække sig fra ejerkredsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.