Dronning Margrethe er til første arbejdsdag på "Snedronningen" i Tivoli »Der er nerver på, hver eneste gang tæppet går«

»En, to, tre og hop!«

Koreografen tæller højt for de omtrent 30 balletdansere, der bevæger sig taktfast hen over gulvet til ære for dronning Margrethe, der netop har taget plads foran dem. Lyden af eventyrlig musik breder sig i lokalet. Hun følger dansernes bevægelser med et blik, der ikke viger en eneste gang under den korte forestilling, som de har øvet igen og igen dagen forinden.

I dag har dronningen sin første arbejdsdag som scenograf og kostumedesigner på Tivolis balletforestilling “Snedronningen”, der har repremiere til december.

Hun smiler til den fremmødte presse og danserne, der er klædt i benvarmere og træningstrøjer. Snart vil de være klædt i hendes egne kreationer bestående af glimtende blå, grønne og hvide kostumer. Der går ikke længe, før hun må give efter for fristelsen og røre lidt ved kjolerne, der hænger fra bøjler rundt omkring i lokalet. Nogle af dem skal laves helt om. Andre repareres.

Dronning Margrethe har gjort det mange gange. Alligevel sniger nervøsiteten sig ind på hende. Da hun bliver spurgt, om nerverne vil presse sig på til premieren, er hun ikke i tvivl:

»Der er nerver på, hver eneste gang tæppet går,« siger hun.

Det er ottende gang, hun siger ja til at sætte sit kreative præg på Tivolis balletforestillinger, og tidligere har hun været med til at skabe forestillinger som ”Fyrtøjet”, ” Svinedrengen” og “Nøddeknækkeren”.

Foruden dronningen består det kreative hold bag forestillingen af koreograf Yuri Possokhov og komponist og lydkunstner Nanna Øland Fabricius, der er bedre kendt som Oh Land.

Det er tredje gang, de tre arbejder sammen. Hele 33.000 gæster så med, da deres nyfortolkning af “Snedronningen” blev opført i Tivolis koncertsal i 2019, efterfulgt af flere anmelderroser. Året efter gentog de succesen med balletforestillingen ”Askepot” på Pantomimeteatret i Tivoli.

En holdindsats

Eventyret “Snedronningen”, der rummer store følelser som kærlighed, mod og uskyld, blev skrevet af H.C. Andersen i 1845 og handler om børnene Gerda og Kay, der tager kampen op mod en ond snedronning.

I dagens anledning har dronningen medbragt håndtegnede skitser i grå, røde og blålige toner, som hun har lagt på bordet foran sig. Scenografien er den samme som for to år siden, forklarer hun, dog med et par »små justeringer«.

»Når man ser tilbage, er der altid noget, der kan blive bedre. Jeg tror ikke, at ændringerne vil virke specielt iøjnefaldende, men den opmærksomme tilskuer vil nok bemærke det,« lyder det fra dronningen, der endda løfter sløret for den største ændring; en danserinde er blevet ansat til at spille rollen som snedronningen, som ikke var fysisk til stede på scenen i den første udgave.

»Det, at vi får snedronningen at se, understreger hendes farlighed,« siger hun, mens koreografen hvisker til balletdanserne, der øver forsigtigt videre i baggrunden.

Da dronningen er færdig med besvare pressens spørgsmål, sniger hun sig hen til det glitrende hvide kostume, der sammen med en høj, spids krone skal udgøre snedronningens beklædning. Hun rører ved ærmet, der er dækket af hvide perler, og får selskab af Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, og Oh Land.

»Jeg synes, det er fantastisk at være en del af et hold. Det er en stor opgave, men når man først har kastet sig ud i det, skal man gå hele vejen,« lyder det fra dronningen, der erkender, at hun får sig en travl november måned.

En journalist drister sig til at spørge, hvor længe hun vil fortsætte med at arbejde hendes alder taget i betragtning.

»Nu tager vi et år ad gangen, ikke?« svarer en grinende dronning Margrethe.