Dronning Margrethe er til første arbejdsdag på "Snedronningen" i Tivoli »Der er nerver på, hver eneste gang tæppet går«

Dronning Margrethe er mødt op til første arbejdsdag på "Snedronningen", og på trods af at hun efterhånden er blevet en erfaren scenograf og kostumedesigner, er nerverne en fast følgesvend.

Artiklens øverste billede
Som kostumedesigner har Dronning Margrethe efterhånden en del forestillinger bag sig. Derfor er det svært for hende at vælge, hvilket kostume hun er mest stolt af. »Man har jo lagt mange kræfter i dem alle,« siger hun. Foto: Mads Claus Rasmussen

»En, to, tre og hop!«

Koreografen tæller højt for de omtrent 30 balletdansere, der bevæger sig taktfast hen over gulvet til ære for dronning Margrethe, der netop har taget plads foran dem. Lyden af eventyrlig musik breder sig i lokalet. Hun følger dansernes bevægelser med et blik, der ikke viger en eneste gang under den korte forestilling, som de har øvet igen og igen dagen forinden.

I dag har dronningen sin første arbejdsdag som scenograf og kostumedesigner på Tivolis balletforestilling “Snedronningen”, der har repremiere til december.

Det var med glæde, at Dronning Margrethe så balletdanserne fremfører forestillingens første akt kaldet "blomsterdansen" for hende selv og Oh Land, samt den fremmødte presse. Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

Hun smiler til den fremmødte presse og danserne, der er klædt i benvarmere og træningstrøjer. Snart vil de være klædt i hendes egne kreationer bestående af glimtende blå, grønne og hvide kostumer. Der går ikke længe, før hun må give efter for fristelsen og røre lidt ved kjolerne, der hænger fra bøjler rundt omkring i lokalet. Nogle af dem skal laves helt om. Andre repareres.

Det er en stor opgave, men når man først har kastet sig ud i det, skal man gå hele vejen.

Dronning Margrethe

Dronning Margrethe har gjort det mange gange. Alligevel sniger nervøsiteten sig ind på hende. Da hun bliver spurgt, om nerverne vil presse sig på til premieren, er hun ikke i tvivl:

»Der er nerver på, hver eneste gang tæppet går,« siger hun.

Dronning Margrethe, der fyldte 80 år i 2020, erkender, at november bliver en særdeles travl måned. »Med gode menneskers hjælp finder vi tid,« siger hun. Foto: Mads Claus Rasmussen

Det er ottende gang, hun siger ja til at sætte sit kreative præg på Tivolis balletforestillinger, og tidligere har hun været med til at skabe forestillinger som ”Fyrtøjet”, ” Svinedrengen” og “Nøddeknækkeren”.

Foruden dronningen består det kreative hold bag forestillingen af koreograf Yuri Possokhov og komponist og lydkunstner Nanna Øland Fabricius, der er bedre kendt som Oh Land.

Det er tredje gang, de tre arbejder sammen. Hele 33.000 gæster så med, da deres nyfortolkning af “Snedronningen” blev opført i Tivolis koncertsal i 2019, efterfulgt af flere anmelderroser. Året efter gentog de succesen med balletforestillingen ”Askepot” på Pantomimeteatret i Tivoli.

»Det føles fantastisk at være en del af et hold,« siger dronningen om sit samarbejde med Oh Land og de andre kreative kræfter bag balletforestillingen. Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

En holdindsats

Eventyret “Snedronningen”, der rummer store følelser som kærlighed, mod og uskyld, blev skrevet af H.C. Andersen i 1845 og handler om børnene Gerda og Kay, der tager kampen op mod en ond snedronning.

I dagens anledning har dronningen medbragt håndtegnede skitser i grå, røde og blålige toner, som hun har lagt på bordet foran sig. Scenografien er den samme som for to år siden, forklarer hun, dog med et par »små justeringer«.

Dronningen har tegnet skitser til scenografien, der bliver fornyet på enkelte punkter. »På den måde følger vi H.C. Andersen lidt tættere, end vi gjorde sidst,« lyder det fra hende. Foto: Mads Claus Rasmussen

»Når man ser tilbage, er der altid noget, der kan blive bedre. Jeg tror ikke, at ændringerne vil virke specielt iøjnefaldende, men den opmærksomme tilskuer vil nok bemærke det,« lyder det fra dronningen, der endda løfter sløret for den største ændring; en danserinde er blevet ansat til at spille rollen som snedronningen, som ikke var fysisk til stede på scenen i den første udgave.

»Det, at vi får snedronningen at se, understreger hendes farlighed,« siger hun, mens koreografen hvisker til balletdanserne, der øver forsigtigt videre i baggrunden.

Dronningen fremviser sin tegning af "busken med de røde bær", der er en central del af H.C. Andersens oprindelige eventyr fra 1845. Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

Da dronningen er færdig med besvare pressens spørgsmål, sniger hun sig hen til det glitrende hvide kostume, der sammen med en høj, spids krone skal udgøre snedronningens beklædning. Hun rører ved ærmet, der er dækket af hvide perler, og får selskab af Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, og Oh Land.

»Jeg synes, det er fantastisk at være en del af et hold. Det er en stor opgave, men når man først har kastet sig ud i det, skal man gå hele vejen,« lyder det fra dronningen, der erkender, at hun får sig en travl november måned.

Dronningen blev spurgt, om hun var nervøs for forestilling med henblik på de stigende smittetal. Til det svarede hun: »Foreløbig klør vi på. Det er der ingen tvivl om.« Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

En journalist drister sig til at spørge, hvor længe hun vil fortsætte med at arbejde hendes alder taget i betragtning.

»Nu tager vi et år ad gangen, ikke?« svarer en grinende dronning Margrethe.

Det blev til et grin fra dronningen, da hun blev spurgt, hvor længe hun har tænkt sig at arbejde, nu hvor hun har rundet de 81 år. Foto: Mads Claus Rasmussen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.