Fortsæt til indhold
Kultur

»Når måltidet får en større plads i ens liv, åbner verden sig«

I år er det 30 år siden, at den gastronomiske iværksætter Claus Meyer første gang trådte ind i danskernes bevidsthed. Med sit populære madprogram ”Meyers Køkken” satte den selvlærte tv-kok i 1991 strøm til en kulinarisk revolution, der forandrede vores madkultur. Og forvandlede Danmark fra en nation af kedelige buffetryttere til en nation af nysgerrige madelskere.

Vi er et godt stykke inde i interviewet, da Claus Meyer pludselig rejser sig op fra spisebordet i et hurtigt ryk. Kort efter er han henne ved reolerne med køkkengrej og krydderier, der fylder det meste af den ene væg i det store køkkenalrum i villaen på Frederiksberg.

Han trækker sine fingre hen over en flok farverige bogrygge, så stopper han op og fisker…