Dansk film om flugt nomineret til Nordisk Råds Filmpris

Den anmelderroste animerede dokumentar "Flugt" er årets danske kandidat til Nordisk Råds Filmpris.

Artiklens øverste billede
"Flugt" har på trods af sine animationsgevandter og sit umiddelbart deprimerende emne en fin chance for at blive sommerens danske biografhit. Still fra filmen/Reel Pictures

Filminstruktør Jonas Poher Rasmussen og teamet bag dokumentaren ”Flugt” er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2021.

Nordisk Film & TV Fond har tirsdag offentliggjort de fem film, som er nomineret til filmprisen.

I år er det den anmelderroste film ”Flugt” af Jonas Poher Rasmussen, der som den danske kandidat skal dyste om Nordisk Råds Filmpris.

Den nominerede film ”Flugt” er en animeret dokumentar, som fortæller historien om Amin, der flygtede fra Afghanistan som uledsaget flygtningebarn og endte sin dramatiske flugt i Danmark.

Det skriver Nordisk Råd i en pressemeddelelse.

En flugt, som har sat sig dybe spor, og som er særdeles aktuel i lyset af den virkelighed, som i øjeblikket udspiller sig i Afghanistan.

Ifølge den danske jury, der står bag nomineringen, er det sjældent, at de æstetiske, politiske og menneskelige dimensioner går op i en højere enhed, sådan som det er tilfældet i ”Flugt”.

- Vi finder, at ”Flugt” fortæller en topvigtig, relevant og rørende historie om, at alle mennesker, uanset etnisk herkomst, alder og seksuel orientering, har ret til en lykkelig barndom og et trygt land at bo i, skriver den danske jury.

Den danske jury består af Heidi Hilarius-Kalkau Philipsen, der er lektor ved Syddansk Universitet, filminstruktør Amalie Næsby Fick og filmredaktør for Soundvenue Jacob Ludvigsen.

Det er i år 18. gang, at filmprisen uddeles. Seks gange tidligere er prisen blevet givet til en dansk film. Senest i 2019, hvor ”Dronningen” instrueret af May el-Toukny vandt.

I 2021 hædres vinderen med 300.000 kroner og offentliggøres i forbindelse med Nordisk Råds session i København den 2. november.

Som optakt til årets prisfest vises de fem kandidater ved et nordisk filmevent i Grand Teatret i København den 30. og 31. oktober.

Du kan læse Jyllands-Postens anmeldelse her.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.