Pelle Peter Jencel og Maria Jencel har skrevet den bog, de selv manglede, da de fik knust deres hjerte
De blev gift for to år siden. I dag er de nybagte forældre og lykkelige. Men før de fandt hinanden, gik Pelle Peter Jencel og Maria Jencel gennem hver sit sindsoprivende og ulykkelige brud med kærligheden. I bogen "112 for knuste hjerter" vil de guide knuste hjerter ud på den anden side af sorgen.
På deres første date faldt snakken på forliste forhold.
Det er måske atypisk, men Maria Jencel blev ikke skræmt væk af at sidde over for en mand, der krængede sine inderste følelser ud over for hende. For hun havde selv kærestesorger tæt inde på livet. Fem måneder efter at de blev kærester, blev parret forlovet. Og de blev gift et halvt år senere.
I dag…