Morten Ramsland kaster lys på de mørke historier
50 år: Morten Ramsland skriver bøger, der har rødder i hans eget liv. Fra svære familierelationer over usikker seksualitet til unge drenges brutale behandling af hinanden. Den prisvindende forfatter vil fortælle historier, der får læserne til at føle sig mindre alene.
Da Morten Ramsland som dreng gik ned på sit lokale bibliotek og begyndte at bladre i Ole Lund Kirkegaards børnebogsklassiker ”Orla Frøsnapper”, faldt noget i ham på plads.
Et par år forinden var han flyttet med sin familie til et nyt kvarter nær Odense, hvor nogle store drenge spredte skræk og rædsel. Og hvor han selv deltog i løjerne den anden vej,…