»Jeg håber virkelig ikke, at jeg krænker nogen her, for det er ikke meningen. Jeg er bare ærlig«
Den 83-årige Jørgen Leth kalder sit biografaktuelle værk "I Walk" en testamentarisk film. Han ser tilbage, undersøger sit eget liv og søger tilgivelse, men betragter ikke filmen som sin sidste. At udkomme og træde ind på en scene fungerer som medicin for ham.
Jørgen Leth, du beskriver din aktuelle film “I Walk” som et forsøg på at forstå dit eget liv. Man kunne være flabet og spørge, om ikke alle dine film handler om dig selv?
»Ja, jeg er optaget af at dokumentere mit eget liv. Jeg har altid lavet film om det, som var påtrængende for mig, det, der vakte passion. Alt det, som jeg har været dybt optaget af.…