»Helt ærligt, hvad synes du, det her billede afslører?«
Det er diskriminerende, når tykke mennesker, transpersoner og sorte får slettet deres billeder på de sociale medier, mener flere eksperter. Instagram erkender fejl og vil nu lære deres ansatte at skelne mellem store og sammenpressede bryster.
En tyk kvinde ligger nøgen i et badekar, turkisblåt vand dækker det meste af hendes krop, og med den ene arm dækker hun for sine fyldige bryster der stikker op af vandet.
Man kan hverken se baller eller brystvorter på billedet, men alligevel gik der mindre end 12 timer, fra det blev lagt på Instagram, til det blev fjernet igen med den begrundelse, at…