Unikke genstande fortæller de seneste 100 års sønderjyske historie
Museum Sønderjylland har på Sønderborg Slot åbnet en ny permanent udstilling, der laver en lang række punktnedslag i landsdelens historie fra 1920 til 2020.
Her er alt lige fra den uniform, som kong Christian X bar, da han den 10. juli 1920 red over grænsen ved Frederikshøj, til en smørautomat, et bugnende kagebord til et udstoppet vildsvinehoved.
Der ses også en noget monstrøs model af den enorme flagstang, der er opstillet tæt på Dybbøl Mølle, og et par små, hvide trusser med påskriften: ”Mojn – vi ses…