Trine Dyrholm er nomineret til Europas svar på en Oscar

For sin præstation i dramaet "Dronningen" er Trine Dyrholm nomineret til pris ved europæisk filmfestival.

Der hersker efterhånden en udbredt erkendelse af, at det danske filmdrama "Dronningen" kan noget særligt.

Filmen har allerede modtaget flere internationale priser, og nu er Trine Dyrholm nomineret til prisen som bedste kvindelige skuespiller ved European Film Awards for sin hovedrolle i "Dronningen".

I filmen spiller Trine Dyrholm advokaten Anne, der sætter hele sin tilværelse på spil ved at indlede en affære med sin 17-årige stedsøn.

Om Trine Dyrholm får prisen, bliver offentliggjort, når European Film Awards 2019 afholdes i Berlin 7. december.

"Dronningen" har været en af sæsonens største filmsucceser herhjemme med gode anmeldelser og mere end 320.000 solgte billetter.

Bag "Dronningen" står filminstruktør May el-Toukhy.

Så sent som i slutningen af oktober modtog filmen Nordisk Råds Filmpris, og tidligere på året blev den blandt andet hædret ved den amerikanske filmfestival Sundance med publikumsprisen.

Filmen er desuden valgt som Danmarks officielle bud på en Oscar og er således med i kampen om at blive nomineret til kategorien "bedste internationale film" ved næste års oscar-uddeling.

Trine Dyrholms nominering er en klar fordel for "Dronningens" chancer for at vinde den amerikanske filmpris. Det mener Claus Christensen, chefredaktør for filmmagasinet Ekko.

- Jeg vil absolut mene, at det her styrker Dronningens chancer. I USA kigger man meget på skuespillere. De har større betydning end instruktøren og står højere oppe på plakaten, siger Claus Christensen.

Han fremhæver, at den danske skuespiller Claes Bang i 2017 blev nomineret til - og vandt - prisen som bedste mandlige skuespiller for sin rolle i "The Square". Filmen blev senere nomineret til en Oscar.

Det er anden gang, Trine Dyrholm er nomineret til prisen som bedste kvindelige skuespiller ved European Film Awards.

Første gang var for hendes rolle i Thomas Vinterbergs "Kollektivet" i 2016. Dengang fik hun dog ikke prisen med hjem.

Blandt de nominerede i de øvrige kategorier ved European Film Awards i år er den danske film "Ditte og Louise", som er instrueret af Niclas Bendixen, og som er en ud af i alt tre kandidater til prisen som bedste komedie.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.