»Men jeg har altså ikke tid til en depression. Jeg skal på arbejde«
Hans søn fik konstateret leukæmi, og nærmest samtidig blev han selv ramt af en stor blodprop. Så skrev Simon Fønsbo en bog om familiens tragedie.
Jeg ser i spejlet og ser mig selv sidde dér i en rullestol med en cykelhjelm på hovedet. Er det mig? Jeg fik næsten et chok. Det føles, som om jeg er vågnet op i en surrealistisk parallelverden. Jeg presser tungen mod ganen og synker et par gange. Jeg kan mærke, at jeg er tæt på at begynde at græde.
Hvad sker der lige i mit liv?
Sådan lyder en passage…