Interview: Lisbeth Zornig Andersen både griner og græder over John Irvings bøger
Økonom, aktivist, debattør – hendes virke er alsidigt. Nu er hun aktuel med bogen ”Fra vred til voksen”. Her deler hun ud af sit forhold til bøger.
Hvad betyder det for dig at dele dit liv med læserne?
»Da jeg skrev min første bog, som var en selvbiografi om min barndom, opdagede jeg, hvor meget det betød for mennesker med en svær opvækst at kunne spejle sig i min. Jeg har klaret mig godt på grund af gode mennesker omkring mig, og jeg føler både en forpligtelse og glæde ved at give mine erfaringer…