Nedlæg Transportministeriet

Problemerne har eksisteret i mange år, men uanset hvem der sidder i ministerbilens bløde lædersæder, er der intet sket.

Lad os begynde med et par tal: De årlige offentlige udgifter har passeret 1.100 mia. kr., og heraf bidrager bilisterne direkte med mindst 45 mia. kr.

Disse tal er vigtige at have sig for øje, når vi nu citerer transportminister Hans Christian Schmidt: »Jeg går ind for at bruge nødsporet flere steder i Danmark. Problemet lige nu er dog, at vi ikke har penge til det.«

Citatet er hentet fra denne avis torsdag, da Dansk Industri og andre erhvervsorganisationer atter påpegede det uholdbare i de eksisterende tilsandede forhold på motorvej E45 fra Randers i nord til Vejle i syd.

Med et offentligt budget på mere end 1.100 mia. kr. er det i strid med sandheden at hævde, at der ikke er penge til at løse et presserende trafikproblem.

Siden kom forliget om finansloven for 2017, hvor der er afsat penge til at etablere et tredje spor i hver retning mellem Aarhus og Skanderborg, men fortsat ingen langsigtet løsning for trængselsproblemerne på E45.

Trafiksammensætningen med mange lastvognstog og andre køretøjer med påhæng, stedse mere intens pendlertrafik, voksende bustrafik samt transittrafik fra Norge og Sverige ned gennem Jylland har i de fleste af døgnets timer gjort den østjyske korridor til et regulært trafikhelvede. Problemerne har eksisteret i mange år, men uanset hvem der sidder i ministerbilens bløde lædersæder, er der intet sket.

Ét er regeringer, der ud fra et ideologisk synspunkt mener, at alle landets trafikproblemer skal løses gennem øget brug af kollektiv trafik. Man kan være aldrig så uenig, herunder påpege det aldeles urealistiske i en sådan trafikpolitik, men i det mindste er der tale om et klart politisk standpunkt.

Noget ganske andet er, når en transportminister direkte øver vold på sandheden med påstanden om, at »vi ikke har penge til det.« Med et samlet offentligt budget på mere end 1.100 mia. kr. er det i strid med sandheden at hævde, at der ikke er penge til at løse et presserende trafikproblem.

Det korrekte ville have været at sige: »Vi vil ikke bruge penge på at løse trafikproblemerne på den østjyske motorvej,« men det er ikke, hvad transportminister Hans Christian Schmidt gør. Inddragelsen af nødsporet på motorvej E45, som Dansk Industri anbefaler, er den ubetinget billigste løsning, og den kan aldrig være af andet end midlertidig karakter. Forklaringen er, at motorvejene i Danmark kun har egentlige nødspor, hvor eksempelvis nødsporet på tyske motorveje er vejbaner, men danske motorveje er aldrig blevet etableret efter de højeste vejstandarder.

Venstre-regeringen møder Danmarks nedslidte trafikale infrastruktur med en pinlig ligegyldighed.

Jernbanen er en skandale, men regeringen har ingen planer om en hårdt tiltrængt modernisering. Centrale dele af motorvejnettet ned gennem Jylland og over Fyn er nedslidt og fælt underdimensioneret, og E45 rundt om Aarhus fungerer i praksis som Ringvej 3 med en deraf følgende hård trafikbelastning, men heller ikke denne udfordring har regeringen en langsigtet plan for at løse.

Hvis der vitterligt ingen penge var, ville det eneste fornuftige være at nedlægge Transportministeriet.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.