Den by, vi kan se, løb med meget af fokus

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Valgkampen lakker mod enden, og når man sådan tænker tilbage på ugerne, der er gået, kan det være svært at sætte fingeren på, hvad der har været de store toppe i valgets pulskurve.

Der har ikke været nogen store skandaler på personniveau, de heftigste personangreb er – efter hvad jeg har set i hvert fald – udeblevet. Og langt hen ad vejen har der været bred enighed om, at et evigt valgtema som ældreområdet skal løftes. Nogle vil måske ligefrem mene, at de hele har været en lidt tam omgang.

Venstre har forsøgt at presse borgmester Jacob Bundsgaard (S) – på letbanen, udviklingen af oplandet m.m. Men intet har rigtig haft effekt på borgmesteren og hans parti, som imens har brugt tiden på at pleje båndene til De Konservative og spidskandidat Steen Stavnsbo.

S og K har stået skulder ved skulder i det, som velsagtens har vist sig at være valgkampens mest potente tema: I debatten om byfortætning og vækst, om nedrivninger, byggerier og udvikling. Bl.a. SF og DF har talt for at tage skridt, der kan bremse væksten og fortætningen. S og K har stået sammen på den anden side.

Debatten om byfortætning og vækst rummer i sig selv talrige andre temaer. Hvad bliver der af naturen og de grønne åndehuller, hvis man bliver ved med at presse kvadratmeter til erhverv og boliger ind i midtbyen? Hvordan skal den kollektive trafik og vejnettet kapere et stigende indbyggertal?

Hvordan skal daginstitutioner og skoler i oplandet følge med og levere en ordentlig service og tidssvarende fysiske rammer, hvis kunderne bliver flere i tusindtal? Og hvad med idrætsanlæggene, som allerede nu er under pres?

Så er det dybest set den helt overordnede retning for Aarhus på vej mod en ny kommuneplan og en ny måde at udvikle byen som et hele, vi stemmer om ved kommunalvalget tirsdag? Altså ud over det rent visuelle i, om Aarhus også i fremtiden vil være til at holde ud at se på – og til at kende.

Det er svært at finde noget mere elementært vigtigt at forholde sig til, når man skal sætte sit kryds. Så er det mindre afgørende, om de største sværdslag i valgkampen skal tælles på en eller to hænder.

Man må gerne gå til stålet. Så længe man gør det sagligt. Sådan har jeg generelt også oplevet valgkampen afviklet. Den politiske samtale var eksempelvis i storform, da JP Aarhus sidst i oktober satte vælgere og politikere til bords med hinanden i Jyllands-Postens hus.

Mindre velfungerende har samtalen tilsyneladende været på sociale medier fra tid til anden. Det lod De Konservatives Purnima Erichsen, som er ny kandidat, og som JP Aarhus har fulgt siden ophængningen af valgplakater den 23. oktober, forstå forleden.

»Tonen er rigtig skrap, jeg bliver lidt paf nogle gange – specielt over de sociale medier. Jeg har oplevet racistiske og sexistiske kommentarer, og det er virkelig underligt og ikke rart,« forklarede hun.

Den slags hører selvsagt ingen steder hjemme.

Tirsdag er hun blandt de mange hundrede kandidater, som er at finde på de østjyske stemmesedler og i Region Midtjylland.

Her og nu vil jeg først og fremmest sige tak for kampen. Til kandidaterne. Til de tusinder, som allerede har brevstemt. Og til de mange, som endnu har til gode at sætte deres kryds.

God valgdag!