Fortsæt til indhold
Kommentar

Man sover tungt, når man drømmer om letbane

Så tungt, at de drømmende ikke vågner, selv om virkelighedens realiteter banker på.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

»Hvis det er fakta, så benægter a fakta«.

Den politiske argumentationsklassisker præger åbenbart stadig de byrådsmedlemmer, der stædigt holder fast i, at letbanen skal føres til Aarhus Ø.

Det står klart, efter at det i denne uge kom frem, at embedsværket i Aarhus Kommune efter ønske fra et flertal i byrådet har undersøgt den reelle mulighed for at etablere en letbaneforbindelse til Aarhus Ø. Ikke overraskende er konklusionen den samme, som alle, der har vovet at nærme sig Nørreportkrydset, har haft al for god tid til at konstatere: Det lader sig ikke gøre at påhæfte en tredje linje i det i forvejen hårdt belastede kryds. En letbaneforbindelse til Aarhus Ø vil resultere i »betydelige afviklingsproblmer i spidsbelastningstimerne,« konkluderes det. Gad vide, hvad man kalder de nuværende forhold i området, hvor cyklister, bilister og gående hver dag får en kommunalt påført pause, der efterlader rigeligt af tid til at tælle antallet af passagerer i letbanen.

Således kan man vente i umindelige tider, før et af de eksisterende tog har passeret området. I øjeblikket er den maksimale belastning 32 tog i timen. Skal Letbanen føres til Aarhus Ø, vil maksbelastningen ryge op på 48 tog i timen.

Gad vide, hvad man kalder de nuværende forhold i området, hvor cyklister, bilister og gående hver dag får en kommunalt påført pause, der efterlader rigeligt af tid til at tælle antallet af passagerer i letbanen.

Men trængslerne, forsinkelserne og bøvlet er ikke eneste hindring, der står i vejen. Mere opsigtsvækkende er det, at Midttrafik selv vurderer, at man vil kunne flytte flere mennesker over i offentlig transport, hvis man indsætter effektive busser i stedet for letbanetog. Gad vide, om det samme ikke gør sig gældende andre steder i byen.

Hvis der alligevel død og pine skal etableres letbane, forventer Midttrafik, at det vil være en så dårlig forretning, at trafikselskabet får brug for et årligt driftstilskud på 5 mio. kr. Mon regionen er klar til denne ekstra-ekstra-regning til Midttrafik, for at Aarhus kan få skinner til Aarhus Ø.

Er rækken af praktiske og økonomiske hindringer så nok til at stoppe snakken om en letbanelinje til Aarhus Ø? Åbenbart ikke. I Socialdemokratiet fastholder man, at linjen skal etableres, selv om fakta understreger det ufornuftige. Man har måske lovet bygherrerne på Aarhus Ø en letbaneforbindelse, men læren fra den aarhusianske byudvikling seneste historie er vel, at løfter om byudvikling og lokalplaner kun rækker, indtil en ny idé kommer på bordet.

Stædigheden er et lokalt fænomen: På Christiansborg har regeringen set realiteten i øjnene. En analyse af såvel lang- som kortsigtede økonomiske konsekvenser af at erstatte Østbanen mellem Køge og Stevns med såkaldte BRT-busser, ekstra lange busser med højkapacitet, viser, at det vil være dyrt at skifte togene ud med busser, men at det til gengæld vil være langt billigere at drive busserne, ligesom den samfundsøkonomiske gevinst vil være ekstremt høj.

Analysen har fået Venstre på Christiansborg til at foreslå en pulje, der støtter anlæggelse af BRT-ruter, og forslaget får opbakning af transportminister Benny Engelbrecht. Til sammenligning er der indtil videre ikke udsigt til statslig støtte af en letbane.

Også hos De Konservative i Aarhus Byråd blomstrer skinneromantikken endnu, og spørgsmålet er, om man på rådhuset overhovedet bliver klar til at se realiteterne i øjnene. Dertil rækker den politiske selverkendelse næppe, og med fortsat rød magt i Aarhus – og de manglende udsigter til, at den bliver udfordret – må resultatet blive, at byen i fremtiden skal ødelægges af endnu mere letbane.

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.