Ingen returbillet, tak

Rutebilstationen i Aarhus er igen til debat, men har for længst nået endestationen.

Det er på alle måder en gammel traver i Aarhus: rutebilstationen, der ligger i byens hjerte, og som bogstaveligt talt ved at brase sammen. Det er ikke kun parkeringskælderen, der skælver. I det hele taget kan man sætte spørgsmålstegn ved, om rutebilstation som begreb er bæredygtig i en moderne by.

Debatten om den og dens fremtid er blusset op igen, nu hvor byrådet i denne uge har taget hul på diskussionen om, hvad der i fremtiden skal ske i området omkring banegården. Et område, der dagligt befærdes af 80.000 mennesker. Fodgængerovergangen mellem Ryesgade og banegården er kommunens mest benyttede; 23.000 gående kæmper sig dagligt forbi blå og gule busser, lastbiler, taxier, facere og – når det er særligt slemt – juleboder. Al virakken skjuler den i grunden flotte banegårdsbygning.

Kommunens oplæg, der skal danne grundlag for den videre debat blandt aarhusianere og deres byrådspolitikere, indeholder en række radikale forandringer af den måde, f.eks. Banegårdspladsen og Park Allé bruges på.

Helhedsplanen for udviklingen af området skal baseres på et kludetæppe af allerede vedtagne planer, f.eks. kommuneplan, mobilitetsplan og cykelhandlingsplan.

Rutebilstationen har siden 1929 fungeret som pausefacilitet for busser og deres chauffører, og tomgangen har forplantet sig til  området, der med terminalbygningen fra 1982 mest  af alt ligner en plads i Pyongyang, og vi har nok af nordkoreanske elementer i Danmark i øjeblikket.

Der er tanker om, at bilerne skal væk fra Banegårdspladsen og Park Allé, og at den kollektive transport skal prioriteres sammen med cykler. Det skal – helt i tråd med tidens byudviklingsparole – være attraktivt at tage ophold i området. Alt skal åbenbart være caffe latte-oplevelser som taget ud af stærkt arkitektplagede illustrationer. En overraskende oplevelse ville være, at byen blev indrettet, så den fungerer effektivt i en hverdag til glæde for virksomheder og forretninger og understøtter udvikling, men det er nok for meget at forlange.

Der kan på den måde være gode argumenter for og en masse følgeproblemer med forslagene, men det, der virker mest indgribende, er forslaget om at lade Aarhus Rutebilstation forblive på sin nuværende placering, endsige fastholde dens eksistensberettigelse.

Rutebilstationen har siden 1929 fungeret som pausefacilitet for busser og deres chauffører, og tomgangen har forplantet sig til området, der med terminalbygningen fra 1982 mest af alt ligner en plads i Pyongyang, og vi har nok af nordkoreanske elementer i Danmark i øjeblikket.

Det er en god, dyr og for attraktiv plads til, at den også i fremtiden skal agere vendeplads for busser. Og så er beliggenheden i forhold til banegården håbløs og omstillingen til og fra tog bøvlet. Nutiden presser sig på fra flere sider, blandt andet ligger Aarhus Streetfood gemt bag rækkerne af busser og nogen skøn gåtur dertil er adgangen med al dens busser, skilte og tunge trafik ikke.

Siden 1999 har det ellers været planen at flytte rutebilstationen til en rampe bag ved banegården, en løsning som embedsmændene i Teknik og Miljø vurderer vil være dyrere og mere tidskrævende end at bygge en ny rutebilstation på den nuværende placering.

Det bør kunne lade sig gøre, at lade regional- og fjernbusser vende uden for byen og i stedet etablere et superstoppested i forbindelse med overdækningen af banegraven, der forhåbentlig en dag bliver en realitet.

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen