Find Portugal – og tusind andre ting vest for Aarhus C

Jeg er vild med postnummer 8220. Jeg mener ganske enkelt, at 8220 er bydelen uden for centrum med det største uforløste potentiale.

Artiklens øverste billede
Hvorfor ikke bruge åen som en transportkorridor til og fra det vestlige Aarhus og aflaste Silkeborgvej? Foto: Tobias Nicolai

Forestil jer, at vi genopdagede og fornyede det kulturelle liv, der har været ved Brabrand Sø gennem tiderne. I 1960’erne var der internationale mesterskaber inden for sejlsport. Og her i 2018 kan vi rent faktisk igen sejle til centrum. Skulle vi have eldrevet bådtaxi for at aflaste Silkeborgvej og skabe en spændende og oplevelsesrig adgang til centrum/Brabrand foruden Brabrandstien? Skulle Aarhus have by-vandcykler, som du tager i Brabrand og efterlader ved Godsbanen og omvendt? Skulle vi gøre Brabrandstien, hvor der om sommeren kommer tusindvis af mennesker dagligt, endnu mere attraktiv ved at lave forsøg med midlertidige popopboder med mad, is, dukketeater, søside-yoga og andet? Det må kunne laves, så det passer ind i rammerne og støtter en fortælling om det smukke, brogede og naturrige 8220.

I 2016 blev der igen givet grønt lys til, at aarhusianerne må bade i Brabrand Sø, men vi mangler stadig en sauna og lidt bedre vinterbademuligheder, som vi passende kunne kalde ”Portugal Badeanstalt”, da det er vest for Spanien.

Gik det godt, kunne vi også etablere en roof top michelinrestaurant på taget af Friis og Moltkes store idrætsanlæg ved søbredden. Udsigten ville være enestående for Aarhus, og gæster kunne sejle hjem til centrum eller tage en by-vandcykel hjem til Stavtrup.

I 2016 blev der igen givet grønt lys til, at aarhusianerne må bade i Brabrand Sø, men vi mangler stadig en sauna og lidt bedre vinterbademuligheder, som vi passende kunne kalde ”Portugal Badeanstalt”, da det er vest for Spanien. Hvad med om vi gjorde Brabrand Sø til ”kulturens sø”, så kunne vi gøre Årslev Engsø til ”naturens sø” i endnu højere grad. Engsøen er en tand længere væk fra centrum, besøges af 200 fuglearter og er et perfekt sted til eftertanke, gå- og cykelture, til udendørs meditation, overnatning i shelters, og hvor du stadig kan cykle hjem.

Forestil jer perspektiverne med et togstop i Brabrand ved den gamle stationsbygnings placering. Det er lige over for det fine og nyrenoverede Brabrandhus – også af Friis og Moltke. Bydelen, der breder sig fra Gellerup, over Brabrand til Årslev, har lige så mange beboere som hele Skanderborg Kommune. Derfor kan det være svært at forstå, hvorfor de mange tog, der kører gennem 8220 mange gange om dagen, ikke stopper og tager folk med. Derfor foreslår vi i bydelen, at der laves et trinbræt, hvilket – udover at give en let skinneforbindelse mellem centrum og Brabrand på seks minutter – er den enkleste og billigste måde at lave en tiltrængt aflastning af hovedtrafikåren mellem centrum og motorvejsafkørsel vest – nemlig Silkeborgvej.

Denne bydel har så mange kvaliteter og kan ganske let opbygge endnu flere. Med mere fokus, medvind og kærlighed vil vi se en superbydel samle og rejse sig i de kommende 15 år. Men det officielle Aarhus skal spille endnu mere med. Vi skal forstå, at hvis Aarhus skal blive en rigtig storby, så skal den også lade sine decentrale bycentre udvikle sig, gro stærke identiteter – og ikke mindst skal rådhuset vise opbakning hertil.

Jeg foreslår, at vi ser helhedsplanen for Gellerup som en sund optakt til en ambitiøs helhedsplan for hele 8220. Et bycenter med p.t. 20.000 beboere, mere end 7.000 arbejdspladser og et kæmpe antal besøgende årligt, men med potentiale til meget mere!

Bydelen har uvurderlige naturværdier i de to store søer, Langdalens enestående skønhed, True og Årslev Skove, Brabrand Bakker og meget andet. Og der er plads til mere natur! I området er der diversitet i boligformer og priser, diversitet i beboere og etnicitet. Der er et væld af muligheder for at komme tæt på og bruge naturen, samtidig med nærhed og infrastruktur til både centrum og motorvejsnettet. Ikke mindst er man også tæt på en meget stor skare af lokale ildsjæle og gode naboer, der sammen vil være med til at gøre 8220 til Aarhus’ bedst krydrede forstad og bydel at bo i, det bedste sted at vokse op og det bedste sted at have sin virksomhed og arbejde.

Så kære officielle Aarhus: Lad ildsjælene, byudviklerne og idéerne komme i spil, og lad ikke udviklingen af Aarhus og de store ambitioner stoppe ved Ring 2. Lad os gøre Gellerup/Brabrand/Årslev til byens sjoveste og mest interessante forstad/bydel, og lad os få gjort den store diversitet til en rigdom og kvalitet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.