Nyheder på aarhusiansk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Efter jeg er flyttet tilbage til Sjælland, efter 17 år i det Østjyske, læser jeg nyhederne fra mit tidligere tilholdssted med stor interesse.

Jeg kan huske, at TV 2 Østjylland på et tidspunkt havde en top10 over mest sete og læste nyheder, som så dannede grundlag for et tv-debatprogram, der hed ”Hits og Holdninger”, som jeg selv deltog i et stykke tid. Men jeg fravalgte programmet, fordi jeg ofte syntes, at det var de mest uinteressante nyheder, der lå øverst. Selvfølgelig var det seernes valg, men jeg kedede mig.

Nu tjekker jeg de nyheder, der interesserer mig mest. De seneste dage har jeg med stor interesse fulgt sagen om kvindesvømning. Der var demonstration 1.2 i Aarhus, hvor jeg blev bedt om at tale, men desværre kunne jeg ikke deltage, da optrådte jeg i Aalborg på samme tidspunkt.

Jeg synes, at det er en skandale, at Smilets By vil være bekendt at forbyde et så strålende initiativ som kvindesvømning. Det må da være menneske- og en kvinderet at bade, svømme og mærke sin krop – og ikke nødvendigvis imens mænd ”glor på den”!

Jeg læste endvidere om den østjyske vognmand, der har fusket, så det driver ned ad væggene.

Jeg syntes også, at det er både tankevækkende og skræmmende, at det psykiatriske hospital i Risskov har måttet ansætte 12 medarbejdere på grund af trusler og vold på Afdelingen for Angst og Depression. Jeg kan huske, at jeg for mange, mange år siden talte med en ledende overlæge derude, som forklarede, at de havde så få ressourcer, at de kun kunne diagnosticere og medicinere. Skræmmende, og man kan sige, at vi nu igen er vidne til, hvad der egentlig sker, når man igen og igen skærer i de budgetter, der har betydning for de sårbare mennesker, der befinder sig på det psykiatriske hospital i Risskov.

Det er så urimeligt og super sørgeligt, at mennesker, der har det så dårligt, ikke kan få den hjælp, de har brug for og derfor opfører sig helt uhensigtsmæssigt, til stor gene for ansatte, men så sandelig også for andre patienter. Prøv at forestille jer en ung pige eller dreng på 15-17 år, der er indlagt med angst, og som oplever en voldelig patient flippe helt ud, skræmme personalet og som til sidst under råben og skrigen får en sprøjte og endda fikseres, det, som man i gamle dage kaldte at komme i spændetrøje.

Fascinerende som ord kan ændres, fordi man prøver at undgå alt for ubehagelige associationer. Er det bedre at blive fikseret end at blive lagt i spændetrøje? Det minder mig meget om dengang, da man skiftede fra ordet socialhjælp til kontanthjælp.

Tilbage til det psykiatriske hospital i Risskov, som er under hårdt pres. Sidste år var der alene i årets første otte måneder 551 trusler om vold og trusler mod personalet, og det viser, at den nedadgående spiral, der har været med at ansætte ”muskler” – undskyld mit sprog – i stedet for NOK personale med den rette medicinske baggrund, har været en fejl. Derfor glæder det mig at kunne læse, at man nu satser på det relevante personale:

»Der er god fornuft i at anvende nogle af de mange penge, vi bruger på eksterne vikarer, på faste ansættelser. Jeg har en forventning om, at det vil styrke både trygheden og kvaliteten i patientbehandlingen,« fortæller Poul Erik Buchholtz, ledende overlæge på Afdeling for Depression og Angst, i en pressemeddelelse.

Vikarforbruget er steget fra 34,5 mio. kr. i 2014 til 63,5 mio. kr. i 2016.

De nye medarbejdere skal ifølge den ledende overlæge være en aflastning om aftenen og natten, som er de mest trængte perioder af dagen. Fælles for de nyansatte er, at de fleste er sygeplejersker. Derudover er der et par ergoterapeuter og en Sosu-assistent.

På Afdelingen for Psykoser har man også ansat to ekstra medarbejdere, og vi må håbe, at dette medfører mere sikkerhed for det i forvejen hårdt pressede personale og de skrøbelige patienter.

Til sidst læste jeg om en ”kronjysk” frisør, der er hårdt presset, som mange andre i den branche, fordi børn og ældre hellere vil nøjes med at bruge 100 kr. på at blive ”klippet” med maskine end med den elegante frisørsaks. Det, mener jeg nu, må være folks frie valg.

Her er der jo ikke nogen, der kommer til skade, og det er vel heller ikke den samme form for skruebrækkeri som det besynderlige transportsystem, Uber, som jeg er kæmpe modstander af – uanset om det er i København eller Aarhus!