Børnepasning af høj kvalitet i Aarhus – ?

Ovenstående er tilsyneladende en overindlært sætning, som prompte kommer, hvis man spørger en politiker, en leder, en dagtilbudsleder eller en områdechef på børneområdet i Aarhus. Som mor, børnepsykolog samt specialist i børneneuropsykologi har jeg inden for den seneste måned gjort mig en del erfaringer, der giver mig anledning til at stille spørgsmålstegn ved ovenstående postulat.

Vores søn fik tilbudt en børnehaveplads i den institution, hvor han har gået i vuggestue. Trods nogle forbehold (bl.a. en negativ forældretilfredshedsundersøgelse) valgte vi at lade vores søn starte. Efter tre dage tog vi ham ud, idet kvaliteten af det pædagogiske arbejde var for ringe. Mangel på tydelig struktur, pædagogisk overblik samt planlægning generelt resulterede i en meget urolig børnegruppe, hvor flere udviste en rigtig uhensigtsmæssig adfærd.

Efterfølgende har vi passet vores søn hjemme. I Aarhus forholder det sig sådan, at er man kritisk over for kvaliteten af det dagtilbud, man får tilbudt, og tager man konsekvensen af dette og tager sit barn ud, skal man fortsat betale for pladsen, mens man til gengæld først har ret til at få en ny plads efter tre måneder. Dette bevirker, at kun de færreste forældre har mulighed for at tage konsekvensen af dårlig kvalitet. Dette skal dog ikke forveksles med, at alle er tilfredse – for det er de ikke. Samtidig synes det stort set umuligt at finde ud af, hvor man skal klage. Jeg har holdt møde med leder og dagtilbudsleder, skriftligt gjort rede for mine bekymringer samt talt med områdechefen, lederen af Pladsanvisningen samt Bünyamin Simseks sekretær. Det eneste, jeg har kunnet konstatere, er, at der ikke findes nogen klageinstans, og at der ingen hjælp er at hente.

Bedre normering, tak

Ift. kvaliteten har jeg og min kæreste i løbet af den seneste måned besøgt omkring 20 institutioner i vores område. Rent fagligt kan jeg konstatere, at der er meget langt mellem top og bund, og der er generelt langt mellem ”snapsene”. At påstå, at man generelt leverer dagtilbud af høj kvalitet i Aarhus, er simpelthen en tilsnigelse. Politikerne synes umiddelbart totalt uinteresserede i kvaliteten i de enkelte institutioner, og vores dyrebare børn synes reduceret til objekter, der blot skal opbevares, så deres forældre kan komme på arbejde. Aktuelt fylder det rent politisk, at der ikke er pasningspladser nok. Dette medfører, at nye institutioner og pavilloner skyder op som paddehatte. Min faglige bekymring er, at den politiske interesse ophører, så snart dørene har lukket sig bag vores børn.

En rigtig god start med henblik på at højne den generelle kvalitet på børnepasningsområdet vil være at investere i mindstenormeringer. Bedre normeringer fører til højere kvalitet i det pædagogiske arbejde. Undersøgelser viser, at pædagogerne er meget mere aktive og interagerer mere med børnene, når normeringen er god. Ganske enkelt fordi det kan lade sig gøre.

Til gengæld ser man også, at pædagogerne ofte bliver passive og observerende, når normeringen er dårlig. Simpelthen fordi det ikke er muligt at sætte aktiviteter i gang, når man skal holde øje med en kæmpe børneflok. Et godt eksempel er timerne mellem kl. 12 og 14, hvor pædagogerne holder pauser. Her er alle børn på legepladsen sammen med et par voksne. Her ses ofte, at pædagogerne ”dækker op” foran bygningen. Dette kan måske gå i et kortere tidsrum, men når dårlig normering resulterer i, at det pædagogiske arbejde generelt kommer til at ligne det, der ses kl. 12-14, er der ikke tale om pædagogisk arbejde, der på nogen som helst måde understøtter vores børns sociale, følelsesmæssige eller kognitive udvikling.

Jeg er overbevist om, at alle pædagoger grundlæggende gerne vil børnene, og at de har faglige ambitioner om at møde børnene med omsorg og nærvær. Når dette umuliggøres grundet dårlig normering, dårlig ledelse og utilfredshed med, at man ikke kan få lov at lave det, som man har uddannet sig til, er der en overvejende risiko for, at man ender med at blive sygemeldt.

Børns forhold på dagsordenen

Kære Bünyamin Simsek, Peder Udengaard samt dagtilbudsledere i Aarhus. Min faglige vurdering er, at vi i Aarhus generelt ikke leverer dagtilbud af høj kvalitet. Der er enkelte gode institutioner, mange middelmådige og en del, som er decideret skadelige for vores børns udvikling. Dette ville I kunne se, hvis I bevægede jer ud på de enkelte stuer, og hvis I fagligt formåede at være kritiske, ift. hvad børn har brug for med henblik på at udvikle sig hensigtsmæssigt.

Vi har brug for at få sat børnepasning, mindstenormeringer samt pædagogernes arbejdsforhold på dagsordenen til det kommende kommunalvalg. Jeg håber, at forældre og pædagoger i Aarhus vil bakke mig op i dette.