To altanulykker på under to år: Vi kan ikke vente længere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 3. juli 2026 styrtede en fransk altan ned fra 3. sal på Frederikssundsvej i København. En 72-årig vicevært, der var på arbejde på altanen, faldt med den og døde senere af sine kvæstelser. Arbejdstilsynets tilsynsrapport konkluderede ifølge Politiken, at skruerne, der holdt altanen fast, var kraftigt korroderede og havde tabt deres gevind. Samme nedbrydning gik igen i ejendommens øvrige altaner, som efterfølgende blev spærret af.

Det er langt fra første gang. Natten til den 29. september 2024 rev en altan sig løs fra en ejendom på Peter Sabroes Gade i Aarhus, mens otte unge mennesker stod på den. Altanen sad ikke højt oppe, og faldet var på omkring 3,5 meter. Ingen kom heldigvis alvorligt til skade, og kun to slap med lettere kvæstelser. Årsagen var en fejlmonteret forankring, der ikke kunne optage den trækkraft, den var beregnet til. De resterende 16 altaner på ejendommen måtte ikke benyttes, før de var undersøgt og sikret.

Begge fejlede, fordi fastgørelsen mellem altan, altanværn og facade ikke var udført eller vedligeholdt forsvarligt. I København på grund af korrosion, i Aarhus på grund af en forkert montering fra start.

Mens Aarhus-ulykken skyldtes en udførelsesfejl uafhængig af alder, har de øvrige og hyppigst dokumenterede tilfælde vist sig at ramme ældre, udkragede betonaltaner. I 2016 styrtede en altan ned i Nykøbing Falster med seks unge mennesker på. To kvinder kom alvorligt til skade - den ene var i livsfare. Årsagen var kraftige tæringer i altanens bærende jerndragere. Fire år senere, i 2020, kollapsede en altan i Kolding med fem unge på, hvor tre blev alvorligt kvæstet. Her var det samme historie: et udliggerjern, der var tæret op indefra. I februar 2024 dømte Vestre Landsret udlejeren erstatningsansvarlig.

Efter de to ulykker i Nykøbing Falster og Kolding, bad Bolig- og Planstyrelsen i 2021 Teknologisk Institut om at undersøge mulighederne for en tilsynsordning for altaner.

Kortlægningen viste, at der findes omkring 550.000 altaner i Danmark. Den pegede også på, at cirka 82.000-106.000 er udkragede betonaltaner – den konstruktionstype, som historisk har været mest udsat for alvorlig nedbrydning.

Teknologisk Institut anbefalede, at en eventuel tilsynsordning målrettes udkragede betonaltaner, der er over 50 år. Særligt altaner med indstøbte udliggerjern blev vurderet som udsatte, fordi svigt i få bærende komponenter kan medføre et uvarslet brud. Tilsynet skulle være en sikkerhedsvurdering med fastlæggelse af altantype, visuel kontrol og – for altaner med udliggerjern – nødvendige destruktive undersøgelser af, om stålet er korroderet.

Fra 2021 til 2022 gennemførte Teknologisk Institut K-alTan-projektet for Grundejernes Investeringsfond. Projektet undersøgte en såkaldt kaskademodel: En trinvis kontrol, hvor man starter med stikprøver og udvider undersøgelsen, hvis der findes alvorlig korrosion. Modellen blev holdt op mod en dyrere og mere omfattende totalkontrol af alle relevante altaner og udliggerjern.

Projektet vurderede, at der findes cirka 94.000 udkragede betonaltaner, som er 50 år eller ældre. Heraf skønnes 38.000-50.000 at være udført med indstøbte udliggerjern. K-alTan omfattede totalundersøgelse af 100 altaner og cirka 250 udliggerjern og beregnede sandsynligheden for at overse alvorlig korrosion ved stikprøvekontrol.

Budskabet var ikke, at alle landets altaner skal undersøges med samme intensitet. Det er, at altaner med kendte risikokonstruktioner – navnlig ældre, udkragede konstruktioner med indstøbte udliggerjern – skal kunne identificeres og undersøges målrettet, før alvorlige skader udvikler sig til ulykker.

Men det blev aldrig til en ordning. I november 2021 besluttede den daværende indenrigs- og boligminister, at der ikke skulle arbejdes videre med at indføre en tilsynsordning for altaner. Begrundelsen var, at den ville være bureaukratisk og administrativt tung, medføre betydelige økonomiske konsekvenser og ikke nødvendigvis øge sikkerheden, fordi vedligeholdelsespligten allerede ligger hos bygningsejeren.

Der blev igangsat en informationsindsats om vedligeholdelsespligt målrettet bygningsejere, lejere og kommunerne som bygningsmyndighed.

Samme beslutning blev gentaget i januar 2023 af den daværende social- og boligminister. Det skete efter, Folketingets Boligudvalg havde stillet ministeren spørgsmålet, om der skulle indføres en tilsynsordning af ældre altaner, på baggrund af en artikel i Ingeniøren med resultater fra Teknologisk Instituts K-alTan-projekt.

I marts 2024, efter Vestre Landsrets dom om sagen i Kolding, rejste Folketingets Boligudvalg igen spørgsmålet, men ministeren afviste igen.

Det er rigtigt, at ansvaret for at vedligeholde en altan ligger hos bygningsejeren. Det ændrer hverken en tilsynsordning, et lovkrav eller andet ved. Men flere gange er det blevet vurderet, at det ikke var værd at handle på. Men med flere kvæstede og en dødsulykke må vi spørge, om tiden er inde til at genoverveje det: en kontrolordning, et lovkrav om eftersyn?

Eller måske et markedsbaseret alternativ, hvor forsikringsselskaberne differentierer præmien efter, om altanen har en gyldig eftersynsrapport. Det ville give bygningsejere et incitament til at få lavet relevante eftersyn og forsikringsbranchen et bedre grundlag for at vurdere risikoen frem for at gætte sig frem.

En elevator i et lukket, indendørs miljø skal synes regelmæssigt. En altan, der hænger 10-15 meter over gaden og er udsat for regn, frost og vind hele sit liv, skal ikke synes en eneste gang.

Sikkerhedskultur handler ikke kun om regler på papir. Det handler om at handle, før det er for sent. Sådan som det blev for sent for viceværten på Frederikssundsvej denne sommer.