Kunsten og kulturen er blevet fravalgt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

“Jamen - det kan da ikke passe?” Med vantro og undren må Kultursamvirket i Aarhus konstatere, at der i forbindelse med det senest indgåede budgetforlig i Aarhus slet ikke investeres i udvikling, produktion og præsentation af kunst og kultur.

Hvordan kan byen, som i 2017 bar titlen Europæisk Kulturhovedstad og som med stolthed kalder sig en producerende kulturby, ende med et budgetforlig for 2025, som så fuldstændigt ignorerer byens kunst- og kulturliv? Aarhus anser kunst og kultur for at være et væsentligt element i det sunde liv og har en kulturpolitik, der bl.a. betoner vigtigheden af et stærkt fundament og af de rette betingelser, rammer og midler, der gør Aarhus til en relevant by at udvikle og udøve sit kunstneriske virke i. Hvor er politikernes vision om at styrke det kulturelle felt, som har så stor betydning for Aarhus?

I midten af september udkom Silverlining Research med rapporten ‘Kultur- og fritidslivets værdi for borgere og samfundet i Aarhus Kommune’, som bl.a. konkluderer at ‘kultur- og fritidslivet har stor betydning for aarhusianernes oplevelse af Aarhus som et godt sted at bo - ifølge rapporten angiver 52 procent af de adspurgte borgere kulturlivet som årsag til, at Aarhus er et godt sted at bo, og 19 procent angiver fritids- og foreningslivet som årsag. Rapporten peger på, at aarhusianerne er villige til at øge deres månedlige skattebetaling med gennemsnitlig 163 kr. for at sikre eller udvikle byens kultur- og fritidsliv. Rapporten slår samtidig fast, at kulturlivet også bidrager væsentligt og positivt på det økonomiske område - ifølge rapporten sikrer kultur- og fritidslivet i Aarhus Kommune beskæftigelse til i alt 11.677 personer og genererer en årlig bruttoværditilvækst på 7.634 mio. kr.

Som kulturaktører på mange forskellige niveauer er medlemmerne af Kultursamvirket ikke i tvivl om den værdi, kunst og kultur har - det er denne værdi, som er drivkraften for vores arbejde. Men med rapporten fra Silverlining Research fik vi endelig et sæt data, som beskriver den oplevede værdi af kulturlivets bidrag til byen og - ikke mindst - borgerne.

Rapporten udløste da også en række “skåltaler”, bl.a. i Kulturmonitor hvor byens rådmand op til budgetforhandlingerne tilkendegiver at:

“... vi skal lytte til borgerne og sikre, at der fortsat bliver investeret massivt i kulturen … Konklusionen er jo netop, at borgerne mener, at det er et område som skal prioriteres og som på alle måder en god investering både i borgernes velfærd og i samfundsøkonomien. For mig er det vigtigt, at man lytter til borgerne og sikrer en fortsat udvikling af kultur- og fritidslivet.”

Men når det kommer til handling i form af helt nødvendige investeringer i kommunens kulturliv og rammerne for kunstnerisk produktion, står det skidt til. Det aktuelle budgetforlig sender et tydeligt signal om, at kommunens kunst- og kulturtilbud ikke er ligeså vigtigt for de politiske forligspartier i byrådet, som de er for kommunens borgere.

Rapporten fra Silverlining Research dokumenterer også, at hele 78 procent føler, at kultur- og fritidslivet har en stor betydning for deres trivsel. Trods de manglende investeringer i netop kunst og kultur roser forligspartierne deres aktuelle budgetforlig for at lykkedes med at sikre og styrke velfærden og kommunens kerneydelser. Dette peger på, at der i forligskredsen - trods god evidens for det modsatte - hersker den opfattelse, at kunst og kultur ikke er velfærd, og dermed ikke en væsentlig kerneydelse, som skal tilgodeses i et budgetforlig. Det hænger ganske enkelt ikke sammen med en moderne forståelse af den samfundsmæssige betydning af kunst og kultur - og med de besvarelser, borgere har givet i forbindelse med Silverlining Research’s undersøgelse.

Kultursamvirket kan ikke længere stiltiende være vidne til, at byrådets økonomiske beslutninger slet ikke anerkender den betydning, kunst- og kulturlivet har for kommunens borgere. Det aktuelle budgetforlig markerer et lavpunkt. Der skal altså mere end skåltaler til, hvis Aarhus fortsat skal være en kulturby af substans, og byens borgere fortsat skal have mulighed for en mangfoldighed af stærke kunstneriske og kulturelle oplevelser.

Det aktuelle budgetforlig peger på nødvendigheden af en grundlæggende og forpligtende samtale om kunstens og kulturens betydning for borgernes velfærd og trivsel, om kulturtilbuddenes betydning for Aarhus som et godt sted at bo og - ikke mindst - om kunstens og kulturens position som en helt central og væsentlig kerneydelse i Aarhus Kommune - en kerneydelse, som skal investeres i.

Kultursamvirkets formål er at fremme medlemmernes fælles interesser til gavn for Aarhus som kunst- og kulturby, at fremme kulturens synlighed som værdifuld del af byens selvforståelse, herunder motivere og stimulere dialogen mellem kulturens institutioner/ organisationer og byens politiske niveau, samt sikre en engageret og synlig debat om væsentlige kulturpolitiske forhold og at fungere som et forum for dialog og erfaringsudveksling mellem medlemmerne.