Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Krisen i sundhedsvæsnet handler ikke kun om penge

Hospitalsvæsenet i Region Midt er stærkt udfordret: Ansættelsesstop, ventetid, manglende rettidig behandling og rettigheder, som ”bøjes”. Fokus må i højere grad rettes mod borgernes behov – ikke hvem, der dækker dem.

Leif HindstedDirektør, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det offentlige sundhedsvæsen har, efter eget udsagn, svært ved at levere. Det gælder f.eks. tarmkræftbehandling til tiden. Ventetid kan der også være på offentlig høreapparatbehandling.

På Aarhus Universitetshospital holder man regionsrekorden med 53-55 ugers ventetid til forundersøgelse, mens der til efterfølgende behandling er en ventetid på 5-6 uger, ifølge ventetidsoversigten på e-sundhed.