Projekt Kongelundens hemmeligheder

Kongelundens Sekretariat havde et forældet kort over områdets fortidsminder med, da der blev holdt infomøde om den jura, der forhindrer den begærede idrætsparks placering i fredskov.

Artiklens øverste billede
Det var forudsigeligt, at Kongelundens forslag til en ny stadionplacering ville blive afvist af Miljøstyrelsen, skriver Ena Nielsen-Refs fra Projekt Kongelundens opposition. Visualisering: Kongelunden

Vi fra Projekt Kongelundens opposition, ”firmaet” (som jeg kalder os), har netop været til infomøde på Marselisborg Gymnasium med Kongelundens Sekretariat og idrættens interessenter. Før mødet var vi spændte på, om de ville være ærlige. Der var ikke høje forventninger til de åleglatte bureaukrater. Vi blev ikke skuffede.

Man kunne tro, at sekretariatet og direktør Alvaro Arrigado bare er kastebolde mellem højere magter. Men nej, det er ikke tilfældet, kan vi forstå på projektdirektøren. Sekretariatet synes, ligesom styregruppen og byrådets største partier, også, at det var en nødvendighed at holde advokaternes skrivelse til Miljøstyrelsen hemmelig for befolkningen. Vi fornemmer også en vis kulde over for vores borgergruppe. Vi har en følelse af, at vi ødelægger deres lille hyggeprojekt. Sekretariatet benægter, at idékonkurrencen fra sidste år var tænkt som andet end sjov og ballade. De synes ikke, at de har spildt nogens tid.

Sekretariatet lagde ud med at fremvise et forældet kort over områdets fortidsminder, hvor en stor del af de fredede gravhøje mangler. De indrømmede selv, de havde det forkerte kort med, men var åbenbart ligeglade. Mødet handlede ellers om den jura, der forhindrer den begærede idrætsparks placering i fredskov, og som er skyld i, at enten AGF eller flere af idrættens interessenter nu må rykke ud og/eller ikke kan realisere en overflod af mountainbikeruter og klatreborge i de særligt naturbeskyttede områder.

Enkelte har stadig ikke forstået konsekvenserne af Skovlovens §25 eller begrebet ”don’t kill the messenger”, når jeg prøver at fortælle dem, at et anlæg ikke kan lade sig gøre. Hvor der ikke er ”særligt beskyttet natur”, er der fredede gravhøje, beskyttede diger og/eller meget sjældne arter. Kongelundens værtinde ved ét af de runde borde sendte tavst en deltager fra vores borgernetværk morderiske blikke, mens hun talte om et helt uskyldigt emne. Hun er endda én af de få fra netværket, der rent faktisk synes, at det nye stadion skal forblive i fredskov.

Flemming Sunn fra væddeløbsbanen smilede stort under hele seancen – men han har jo også sit på det tørre, så længe milliardærklubbens Karin Salling holder tøjlerne. Der er intet, der forhindrer hende og Henrik Lind i at flytte stadion og tage den halve milliard med. Mon de overvejer det nu? Tennis-folket sagde ikke meget, men de har jo også vænnet sig til på papiret at blive flyttet rundt i området gennem de seneste mange år. På Kongelundens Sekretariat kan vi forstå, at både tennisbanerne og sportskollegiet må stryges for at gøre plads til AGF.

Projekt Kongelundens næsten nystartede kommunikationsansvarlige har i starten af august på Kongelundens Facebook-side præsenteret sig som den visionære kommunikator, der for alt i verden vil være transparent om, hvad der planlægges. Den nye strategi synes at være, at de modvillige og hidtil ignorerede borgere nu skal inddrages i Projekt Kongelunden – for hvem gider at lave indhold til verdens bedste hemmelige klub, som Lotte Pape siger.

Strategien er hidtil ikke lykkedes. I stedet for primo august at fortælle os, at sekretariatets advokater, på vegne af borgmesteren, i al hemmelighed var i færd med at plage Miljøstyrelsen om at få lov til at bygge et gigantisk nyt stadion i højt elsket fredskov, fik vi den fuldstændig irrelevante oplysning, at Lottes hund hedder Bingo. Hvorfor ikke fortælle åbent om planerne? Uden at være borgernes strategiske svar på Napoleon havde vi jo alligevel for flere år siden regnet ud, læst og hørt, at der var planer om at bygge i Marselisborgskovene. Vi, politikerne og redaktørerne vidste det. Derfor har vores borgernetværk kæmpet sig gennem snart tre års luftkasteller og politisk træghed.

I lige så mange år har jeg forsøgt at fortælle sekretariatet og offentligheden, i form af læserbreve, guidede ture, møder m.m., at der, på grund af de restriktive naturbeskyttelseslove og fortidsmindefredningen, under ingen omstændigheder kan bygges i Marselisborgskovenes nordligste del eller i resten af skoven. Af en eller anden grund er der ikke blevet lyttet til os. Under seneste optælling var der 18 gravhøje på arealet. Bevæger vi os endnu længere ud i Marselisborgskovene, finder vi flere gravhøje. De har blandt andet været medvirkende til at besværliggøre rewildingprojektet. Glemt var det også, at MOMU ejer noget af skoven. Der har i det hele taget ikke været styr på planlægningen, hverken i den ene eller den anden del af Marselisborgskovene.

Jeg havde ellers overvejet at lade Kongelundens styregruppe, borgmesteren, rådmændene, bygherrerne, AGF-bosserne og milliardærklubben køre linen ud. Det kunne have været sjovt. Men ”better safe than sorry” – så jeg har i stedet råbt op, registreret diger og moser, fået fredet ”glemte” gravhøje m.m. Gravhøjen i Forsthaven er derfor først blevet fredet i 2021. Jeg har artsregistreret på livet løs. 1052 arter er jeg oppe på efter et års feltarbejde i samarbejde med Naturbasen og Svampeatlas Danmark.

De sjældne og varmeelskende arter som sort blomsterbuk (indikator på gammel bøgeskov) putter sig særligt omkring søerne, mellem Højen og væddeløbsbanen samt i Forsthaven. Jeg har fundet bilag IV-arten grøn kølleguldsmed lige uden for dronningens hegn. Skovens mange smukke moser er i højsæsonen noget myggebefængte, så her har registreringen ikke været grundig. I skovene flygter de opskræmte sommerfugle fem meter op i et træ, hvilket er irriterende, selv om den enorme bordeauxfarvede sørgekåbe er så nysgerrig, at den hurtigt kommer ned igen. Vores skov har ligget her siden istiden. De ældste ege er formodentlig mellem 300-1.000 år gamle.

Jeg har forsøgt at sikre, at de historiske skovnavne fra middelalder, renæssance og barok får lov til at hedde det, de hedder i dag. Vi har et Kongsvang i Aarhus, men ikke noget Kongelunden (det navn har én af vennerne fra den hemmelige klub, milliardærklubben, som jeg kalder styregruppen, fundet på). Gabriel Marselis var med til at afgøre, at Danmark i dag ikke er en provins i Sverige. Christian den 4. var glad for ham. Frederik d. 3 var så glad for Marselis, at han gav ham godset og de bygninger, der var tilbage, efter at svenskerne var smidt ud af Aarhus. Marselisborg blev et baroni. Er det ikke fint nok, Aarhus? Der kan ikke bygges i gammel fredskov, og der er derfor ikke længere nogen grund til at kalde den oprindelige del af Marselisborgskovene for noget andet. Lad Kongelunden forblive et naturområde på Amager, og lad Marselisborgskovene bestå.

Der er visse dele af Projekt Kongelundens område, der ikke er beskyttet af styrelserne, de er til gengæld meget folkekære, fulde af smuk natur og sjældne arter. Jeg håber, at I vil beskytte dem for jeres egen og de kommende generationers skyld.

Jeg håber, I møder talstærkt op til borgermødet den 6. oktober på væddeløbsbanen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.