Det er jo kun opad, vi har plads til at udvide byen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære danske byboer. Fra mange af vores største byer, hvortil flere og flere flytter, kommer der protester, hvis byerne forsøger at udvikle opad med høje huse til boliger og virksomheder. Protesterne mener, det er udansk at bygge højhuse i vore skønne danske byer. Sludder, det er jo der, vi har plads. Altså opad. Og hvorfor skulle det være grimmere med højhuse end med mange af de kilometerlange boligblokke, der blev startet op i 1960’erne, når der faktisk er mange tilflyttere til vores byer, der godt vil arbejde og bo højt oppe og nyde udsigten fra en tiptop moderne ”skyskraber”. Det må vist fortrinsvis være den ældre aarhusianer, der tror, at byen skal blive ved med at se ud, som da han gik rundt i sin barndomsby. De næste generationer, når alle gamle er væk, vil ikke kunne forstå, hvorfor deres by ser så simpel ud.

Gamle aarhusianere, I vil i stedet have byer, der breder sig langt ud over landet, så vi til sidst har plastret landet til med asfalt, beton og villahaver. I klager også over, vi her i landet har for lidt natur, og I stifter kampagner i medierne, for at byfolk kan donere en kvadratmeter ude i landskabet til omlagt vild natur for evigt (TV 2). Det er vel kun landbruget, der har sådan noget at sælge, og så sælger vi ud af vores eksportindtægter. Hvor skal vi dyrke fremtidens fødevarer? Hvordan skal det hænge sammen?

Det må være muligt at have byer også i Danmark, som først og fremmest fylder opad, hvor der i DK er god grund at stå på. Så vi kan bevare den natur, vi omsider har fået bygget op uden om byerne, og med tiden også skal udvide på fornuftig vis, så der er noget at komme ud i. Jeres veneration for gamle bydele behøver ikke at forsvinde. Det bevaringsværdige kan stadig bevares, så der fortsat er noget såkaldt hyggeligt at gå bytur i.

Vort lands grænser rækker ikke langt. Så det, der er inden for de grænser, må vi fordele mere fornuftigt, end tendensen synes i øjeblikket. Inden længe skal vi nok være omkring 7-8 mio. borgere på vores klat land. Og angående natur må vi besinde os, for vi kan aldrig konkurrere med andre store lande med masser af plads til vild natur. Dem kan vi til gengæld besøge. Her må vi klare os med natur til mere dagligt forbrug.