Stop den somaliske udskamning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Når vi nøgternt kigger på smittetallet, så er der ganske enkelt for mange mennesker med en ikkevestlig baggrund, som er smittet.«

Sådan udtalte Mette Frederiksen på et pressemøde den 15. august som reaktion på den stigende smittespredning i Danmark. I forbindelse med smittespredningen har særligt det somaliske mindretal i Aarhus været i mediernes søgelys, efter det i begyndelse af august stod klart, at mindretallet stod for over halvdelen af nye coronatilfælde i Aarhus Kommune.

Sidenhen har adskillige partier og medier flittigt (og fejlagtigt) sat direkte lighedstegn mellem smittestigningen og etnicitet.

Det er nødvendigt at slå fast én gang for alle, at den relative overrepræsentation af smittede blandt etniske minoriteter intet har at gøre med etnicitet. Den øgede smittespredning blandt etniske minoriteter skyldes i stedet social- og informationsulighed. En rapport foretaget af Institut for Menneskerettigheder peger på tre forhold, hvor ulighed øger smitterisikoen.

For det første viser rapporten, at etniske minoriteter lever langt tættere sammen på mindre plads sammenlignet med den gennemsnitlige dansker. For det andet varetager etniske minoriteter oftere arbejdsopgaver som sygeplejersker, hjemmehjælpere og buschauffører i coronafrontlinjen, hvor smitterisikoen er langt højere sammenlignet med andre erhverv. Afslutningsvis eksisterer en udpræget informationsulighed i retningslinjerne for corona. Regeringen har fra start afvist at udstede retningslinjerne på andre sprog end dansk, hvilket har svigtet og udsat etniske minoriteter i befolkningen. Speciallæge i infektionssygdomme Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital uddyber denne problematik: »Man kan ikke have en informationskampagne, der kun dækker 80 pct. af befolkningen. Det er lige præcis de 20 pct., som epidemien elsker.«

Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder peger således ingen steder på etnicitet som årsag smittespredningen.

En række spørgsmål melder sig. Hvorfor har regeringen ikke sørget for at formidle de vigtige retningslinjer til relevante befolkningsgrupper? Hvorfor er de reelle årsager til smittespredningen ikke undersøgt til bunds, så en forebyggende indsats kan målrettes? Og vigtigst af alt: Hvorfor tager samfundet og medierne ikke de kritiske briller på og slår fast én gang for alle, at etnicitet aldrig kan forklare en smittespredning alene?

Konsekvenserne af denne stigmatisering er vidtrækkende på både kort og langt sigt. I Aarhus blev en kvinde med somalisk baggrund forbudt at aflevere sit barn i daginstitution, mens flere borgere har udtrykt kraftig bekymring over chauffører med somalisk baggrund i den kollektive trafik. Denne udvikling bekymrer Morten Sodemann:

»Mette Frederiksen hælder benzin på et unødvendigt bål ved at fremhæve kultur og etnicitet som årsag til smittetryk.«

Ifølge Sodemann appellerer man til fri fortolkning om fordomme ved andre kulturer, når de reelle årsager til smittespredningen ikke adresseres. På langt sigt fører til denne form for stigmatisering til mistillid og større adskillelse i befolkningen. Dette må og skal vi ændre.

Som politisk udviklingsorganisation tager vi i Mellemfolkeligt Samvirke kraftigt afstand fra stigmatisering af etniske minoriteter. Vi tror på, at statsministeren kan gøre det bedre. Vi kan ikke udskamme en befolkningsgruppe uden at have de nødvendige årsager med. Sammen har vi et ansvar for at inkludere minoriteter i stedet for at stigmatisere. Tillid skaber lighed, der grundlæggende skaber et bedre samfund for os alle. Kun på den måde kan vi afhjælpe, at minoriteter i fremtiden stigmatiseres på baggrund af etnicitet.