Modstandsbevægelsen reddede Danmark fra luftbombardementer
Havde modstandsbevægelsen ikke udført præcise og resultatgivende sabotagehandlinger, havde de allierede ikke andet at gøre end at rette luftangreb mod industri- og transportmål.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Uden sabotagen ville jernbaner, havne og industrianlæg være blev et angrebet af allierede fly. RAF-angrebet på Gestapo-hovedkvarteret i Aarhus var klar illustration.
Danmark slap nådigt gennem krig og besættelse. Der var mennesker og familier, der blev meget hårdt ramt, men i det store billede er det rigtigt.
Danmark blev forskånet for kamphandlinger og luftbombardementer. Det sidste var i høj grad modstandsbevægelsens fortjeneste. Ved sabotage rettede modstandsbevægelsen de nødvendige slag mod de industri- og reparationsvirksomheder, der arbejdede for den tyske besættelsesmagt. Og ved omfattende jernbane- og infrastruktursabotage hæmmede man tyske troppeforskydninger, som var af stor væsentlighed efter invasionen i Normandiet i juni 1944. Forstærkninger fra den store tyske hær i Norge gik over Frederikshavn og Aarhus og derfra videre med tog til Frankrig.
Havde modstandsbevægelsen ikke udført præcise og resultatgivende sabotagehandlinger, havde de allierede ikke andet at gøre end at rette luftangreb mod industri- og transportmål. Uden jernbanesabotage ville både danske og tyske tog være blevet vedholdende angrebet af allierede fly for at ramme de tyske troppeforskydninger, der også som følge af tysk brændstofmangel i høj grad anvendte togtransport.
Et luftangreb på Aarhus Havn ville have ramt Aarhus hårdt. Men det var unødvendigt, for sabotørerne havde bl.a. sprængt de store havnekraner, der kunne løfte selv det tungeste, tyske krigsmateriel til og fra fartøjerne.
Sabotage er en meget målrettet, præcis og for omgivelserne skånsom kampfom. Ved luftangreb rammes – måske – det udpegede mål, men i hvert fald helt sikkert målets omgivelser. Et luftangreb på Aarhus Havn ville have ramt Aarhus hårdt. Men det var unødvendigt, for sabotørerne havde bl.a. sprængt de store havnekraner, der kunne løfte selv det tungeste, tyske krigsmateriel til og fra fartøjerne.
Allerede i december 1943 rettede sabotører et ødelæggende sabotageangreb på Varde Stålvalseværk, der var storleverandør til den tyske krigsindustri. Det var en sabotagehandling af en sådan betydning, at den blev omtalt i en stor artikel på forsiden af New York Times – til gavn for Danmarks ramponerede ry i USA. Et luftangreb mod dette oplagte mål ville have ødelagt Varde by.
Seks uger før krigens og Besættelsens afslutning fik den danske befolkning en voldsom og tragisk demonstration af de store civile tab ved luftangreb, og hvad man var blevet forskånet for. Angrebet på Shellhuset i marts 1945 var et angreb af sjælden præcision og skånsomhed over for omgivelserne, men alligevel udløste uheld tragedien på Den Franske Skole.
Tragedien på Den Franske Skole gjorde, at angrebet på Shellhuset har en særlig placering i besættelseshistorien og helt overskyggede angrebet på Gestapo-hovedkvarteret i universitetsbygningerne i Aarhus den 31. oktober 1944 – et angreb af største, også militære betydning. RAF-angrebene på Gestapo-hovedkvartererne var i deres vovelighed og accept af stor risiko for de indsatte eskadriller en håndfast understregning af, at modstandsbevægelsens aktiviteter var af militær betydning for de allieredes krigsførelse.
Når det første RAF-angreb blev udført mod Gestapos jyske hovedkvarter, var det udtryk for det forhold, at jernbanesabotagen og modtagelsen af nedkastede forsyninger af våben og sprængstof til modstandsbevægelsen ikke måtte blive standset eller væsentligt hæmmet af et forestående Gestapo-slag mod den jyske modstandsbevægelse.
Som niårig skoledreng var jeg fra et gavlvindue i gymnastiksalsbygningen på Aaby Skole øjenvidne til dette fantastiske angreb, hvor de engelske maskiner i 1.-2. sals højde fløj langs med Ringgaden frem mod målet, der blev meget effektivt ramt – uden at man ramte de tre hospitaler i universitetets nærhed.
Angrebet var et meget hårdt slag mod Gestapo i Jylland. Chefen, kriminalrat Schwietzgebel (kendt fra filmen om Hvidstensgruppen) og en stor del af hans stab blev dræbt og omfattende kartoteker ødelagt. Gestapo kom sig vel aldrig over angrebet, hvorved modstandsbevægelsens aktionsmuligheder blev væsentligt forbedrede. Og mange modstandsfolk reddet fra at falde i fjendens hænder.