Pædagoger omfavner børnene og de unge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Pædagoger og ledere i børnehaver, vuggestuer, klubber, skolefritidsordninger og i skolen er i fuld gang med at genåbne institutionerne under nye regler og rammer. Det er den opgave, der er givet.

Pædagoger og ledere har arbejdet med korte tidsfrister og sat i gang uden at kende de eksakte retningslinjer, og udsagnet om, at vi lægger asfalten, mens vi kører, er uhyre aktuel.

Der bliver lavet fysiske afgrænsninger på legepladsen, børn deles op i mindre grupper, hænder og legetøj vaskes, nye kolleger kaldes ind og pædagogernes arbejdstid strækkes til det alleryderste.

I de institutioner, hvor der er få børn, nok personale og plads nok, og hvor forældrene tiltror, at pædagogerne kan løse opgaven, der går det godt. Paradoksalt i denne ualmindelige tid, viser det sig netop her, at en voksen til mindre grupper med op til fem børn er netop det, der skal til for at give fred og ro til den pædagogiske opgave.

Men opgaven med at sikre trygge og omsorgsfulde rammer for børnene og samtidig overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer er ikke på plads med et trylleslag. Det giver faglige udfordringer at få den sundhedsfaglige logik til at stemme overens med den pædagogiske opgave.

Der bliver organiseret grupper, aktiviteter, introduceret nye kolleger, talt med forældre og efterlevet hygiejneregler. Det er omsorgen for, at hverken børn eller pædagoger bliver smittet, der er i fokus, og ledere og personale skal være opdateret om de nyeste informationer og opdateringer fra myndigheder og forvaltning. Det er en kompleks opgave.

I påsken blev pædagogerne i pressen tilføjet som de nye hverdagens helte, fordi pædagogerne nu fik overrakt den store opgave at være med til at åbne Danmark langsomt og sikkert. Som det også blev udtrykt i pressen: De professionelle børnepassere og undervisere i vores samfund vil prøve at få det bedst mulige ud af situationen. Det skal vi alle hjælpe dem med og huske at takke dem for i den kommende tid.

Bag troen på, at pædagoger og ledere kan løfte den pålagte opgave, gemmer der sig hos os i Bupl Århus en dyb bekymring for de selvsamme ledere og pædagoger.

I takt med at samfundet åbner mere op, vil flere forældre have brug for at sende deres børn i institution. Hvis medarbejderne begynder at blive syge, og vejret ikke holder, bliver mandskabs- og pladsproblemerne større.

Bupl Århus peger derfor på, at der skal være en plan for, hvad der skal ske, hvis sundhedskravene ikke kan overholdes, at der ikke er kvadratmeter nok, og at der ikke er pædagoger nok.

Der skal være politisk fokus på, at rammer og vilkår harmonerer med den opgave, man beder pædagoger og ledere om at løse, uanset hvad vi går ind i de kommende uger. Bupl Århus håber, at alle vil påskønne pædagogerne for den opgave de løser og give dem et, i disse tider, virtuelt skulderklap.