Vi risikerer at blive presset ud af Sydhavnen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med udviklingen af Sydhavnen i Aarhus risikerer vi at miste et vigtigt og historisk miljø for billedkunst ved Spanien, hvor kunstnere i 40 år har haft adgang til billige atelierer og udstillingsrum i kommunens bygninger.

Forrige år nedlagde man de kommunale kunstneratelierer i Møllegade uden at oprette nye værksteder et andet sted. Samlet står billedkunstnerne nu til at miste omkring 25-30 atelierer i midtbyen, og de professionelle kunstnere fordrives fra centrum.

Sydhavnen har været et frirum for kunsten og de kunstneriske aktører, hvor man kunne arbejde for en symbolsk husleje, da stedet var et af de få tilbageværende områder i centrum, der ikke var bebygget med nyt. I planerne for udviklingen af Sydhavnen indgår et ønske om at bevare det kunstneriske og kreative iværksætteri, der har præget området i mange år, og man tænker at etablere et nyt område kaldet Kunstbyen. Men langt det meste af den planlagte bygningsmasse på Sydhavnen vil blive nyopført, også den del, der er tiltænkt kunsten, for der findes kun to små bevaringsværdige bygninger i området, det kan betale sig at restaurere.

Og det har ingen billedkunstnere råd til. Billedkunstnere ligger nederst i hierarkiet af kreative iværksættere som designere, arkitekter og kunsthåndværkere, når det gælder økonomisk indtjening, og de arbejder, selv om de er indtægtsløse. De er derfor som regel de første, der bliver fortrængt fra kreative bydele, når områderne gentrificeres med nybygninger, og huslejerne stiger. Sådan vil det også ske på Sydhavnen, hvis ikke der gribes ind. Så vil kun de mere forretningsdygtige, kreative aktører som designere og modefolk kunne betale prisen for de nyopførte lokaler, og de oprindelige billedkunstnere bliver glemt i processen. Det vil sætte ekstra pres på de etablerede billedkunstnere i Aarhus med hensyn til at finde billige værksteder i centrum. På det punkt bliver Aarhus aldrig Berlin. Dertil er der for få nedslidte bygninger, der ikke allerede er renoveret til dyre lejligheder. Kommunens tidligere tiltag med at oprette billedkunstneriske kraftcentre i Kunstbygningen og Godsbanen har aldrig tilført et eneste kunstnerværksted, der var til at betale. Det var mere retorik end handling.

En række billedkunstneriske institutioner er gået sammen i en initiativgruppe for at fremtidssikre og udvikle det billedkunstneriske miljø på Sydhavnen i tæt dialog med den entreprenør, som kommunen er ved at sælge grunden til. Vi arbejder på at flytte Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter og et par af byens professionelle udstillingssteder til Sydhavnen samt at sikre, at der også er atelierer og kunstnerdrevne udstillingssteder på området i fremtiden.

Initiativgruppen kan dog ikke sikre økonomisk tilgængelige atelierer på Sydhavnen uden kommunal opbakning, så vi opfordrer derfor Aarhus Kommune til at subsidiere værkstedshuslejen for billedkunstnerne i den nye Kunstby på Sydhavnen. Vi har en unik chance for at sikre et dynamisk miljø for billedkunstnerisk produktion, udstilling, uddannelse og netværk i midtbyen, men det kræver, at Aarhus Kommune gør noget ved de manglende kunstnerværksteder ved at yde støtte til dem på Sydhavnen.

Ellers vil der hverken være hold i retorikken om, at man nu skaber en ”kunstby” på Sydhavnen, eller om, at Aarhus satser på at holde liv i sin kunstneriske egenproduktion frem for blot at importere kulturoplevelser udefra.

Og så bliver kulturlivet i Aarhus mere som Horsens end som Berlin.