Hvorfor vælger forældre friskoler?
Kristendomsfaget, som er så vigtig en baggrund for forståelsen af den danske kultur og tankegang, er gennem årene blevet stærkt nedprioriteret i folkeskolen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kim Bisgaards indlæg i JP Aarhus den 9. oktober er et rigtigt fint forsvar for forældrenes ret til at vælge en friskole til deres børn. Anders Thorsens redegørelse for, hvordan folkeskolen er blevet udsultet under skiftende socialdemokratiske regeringer, og hvorfor mange uddannede lærerer har valgt undervisning i folkeskolen fra, er godt argumenteret.
Et vigtigt punkt, som ikke bliver nævnt af de to skribenter, er, at i folkeskolen kan eleverne blive undervist af en muslimsk lærer, som tilmed bærer tørklæde. Dette foregår med Undervisningsministeriets accept, som har oplyst, at de fælles mål for faget omfatter fire kompetenceområder: livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom og ikkekristne religioner. Alt sammen rigtig fint formuleret. Det er skolelederen, der skal føre tilsyn med, at undervisningen foregår efter disse retningslinjer. En skoleleder skal jo primært sørge for, at der er lærere til at varetage undervisningen og kan derfor i mangel på kristne lærerer finde en muslimsk lærer til at undervise i faget. Dette er helt legalt i forhold til Undervisningsministeriet.
Hvad er så resultatet af denne undervisning? Det har desværre givet børn en helt forkert opfattelse af, hvad kristendommen er allerede i tredje klasse, hvor præsterne møder eleverne til minikonfirmandundervisningen. Skolelederne har i en travl hverdag sikkert ringe mulighed for at føre tilsyn med den undervisning, muslimske lærere giver eleverne. Det er med stor beklagelse, at elevernes viden om kristendom er meget ringe, når de møder til konfirmationsundervisning i de ældste klasser. Der er ikke meget for præsterne at bygge på. Det viser jo klart, at der er et område, der er blevet forsømt.
Kan skoleleder og forældre være sikre på, at muslimske lærere når frem til Det Nye Testamente?
For flere år siden blev det muligt at flytte konfirmandundervisningen ud af folkeskolen, og undervisningen kom derfor til at foregå i de sene eftermiddagstimer eller alternativt i weekenden, mod førhen i de tidlige morgentimer på skolen. Alt sammen med Undervisningsministeriets godkendelse.
Det må helt klart fremgå af ovenstående, at kristendomsfaget, som er så vigtig en baggrund for forståelsen af den danske kultur og tankegang, gennem årene er blevet stærkt nedprioriteret i folkeskolen. Derfor vælger ansvarlige forældre friskoler og gerne kristne friskoler, som har lange ventelister.
Antagelsen om, at forældre med børn i friskoler skulle være særligt velhavende, er ikke rigtig. Personligt har jeg haft børn i både folkeskole og private skoler. En venlig folkeskolelærer opfordrede mig til at finde en privat skole til et af mine børn, da folkeskolens tilbud ikke var godt nok. De forældre, jeg har mødt i friskolerne, svarede løseligt set meget godt til de forældre, jeg mødte i folkeskolen. Forældrene i friskolerne havde foretaget et meget bevidst valg og en prioritering af deres børns skole. De var langtfra alle sammen velhavende og slet ikke med en løncheck på statsminister Mette Frederiksens niveau, for hvem en ekstraudgift på 6.000 kr. ikke vælter budgettet.
Som faget og undervisningsvejledningen fra ministeriet er formuleret, er det helt legalt med muslimske lærere i faget. Jeg stiller kun et spørgsmål: Kan skoleleder og forældre være sikre på, at muslimske lærere når frem til Det Nye Testamente? Som tidligere underviser ved jeg, at en lærer selv bestemmer den overtone/undertone, der kan ligge i undervisningen. Det kræver stor etik at administrere dette.
Det er helt i orden, at større elever skal lære om andre religioner, men de religioner skal ikke være det dominerende i undervisningen.
At forældrene i friskolen nu skal til at betale 3.000 kr. mere pr. barn, er en helt urimelig udsultning af friskolerne. Dette er også et anslag mod en fortrinlig ordning og tradition for friskoler, som Danmark har haft i årtier.
Fra Socialdemokratiets side går det nu, som førhen, ud på at ensrette skolegangen, selv om resultatet heraf ikke har været positivt. Med al respekt for statsminister Mette Frederiksen, som har udråbt sig selv til børnenes statsminister, er en stor gruppe af børn nu sandsynligvis overladt til en folkeskole, som ikke kan rumme dem.