Økologik eller økologak?
Er det i orden at servere sprøjtet økomad i børnehaver og på plejehjem?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ø står for Enhedslisten og for økologi, men ikke for økonomisk logik. Det blev slået fast, da Keld Hvalsø (EL), formand for teknisk udvalg i Aarhus Kommune, på Demokratiets Folkemøde på Himmelbjerget søndag den 18. august var i dialog med næstformand for Landboforeningen Odder-Skanderborg Ole Larsen om sprøjteforbud og drikkevand.
På et spørgsmål fra teltet om, hvorfor kommunen i stedet for at genere landmænd med forbud mod brug af gennemkontrollerede og godkendte plantebeskyttelsesmidler ikke blot køber jorden, lød svaret, at der også er et budget at tage hensyn til. Og bønderne fratages jo ikke retten til at dyrke jorden økologisk.
Forinden havde Hvalsø reageret på en oplysning fra Ole Larsen om, at der i dag produceres markant mere mælk og svinekød samt flere æg økologisk, end der er afsætning for, at »så må kommunen gå foran og købe endnu mere økologi til plejehjem og børnehaver«.
Langt værre står det til med import af økologiske varer fra Italien, hvor producenterne har 576 sprøjtemidler til rådighed, herunder kobber, som er forbudt i Danmark, men som altså findes i vore butikker med dansk Ø-mærke på.
Selv om økologi er støttet med et milliardbeløb fra det offentlige, er det stadig dyrere end de såkaldt konventionelle, altså videnbaserede varer. Men her var ingen økonomibetænkeligheder fra liste Ø.
Til gengæld blev Hvalsø svag i mælet, da jeg bad om hans kommentar til det faktum, at danske økologer må bruge 50 sprøjtemidler, og at myndighederne kun kontrollerer for ét af dem. Begrundelsen er, at midlerne er baseret på bakterier og planter og dermed anses for ”naturlige”. En del af midlerne er ret harmløse, andre til gengæld hundegiftige og langsomt nedbrydelige. Langt værre står det til med import af økologiske varer fra Italien, hvor producenterne har 576 sprøjtemidler til rådighed, herunder kobber, som er forbudt i Danmark, men som altså findes i vore butikker med dansk Ø-mærke på.
Svaret lød: »Nu er jeg jo ikke økolog og heller ikke ekspert på området.«
Den erkendelse må tages til efterretning – sammen med Hvalsøs opfattelse af, at det er helt i orden at servere sprøjtet økomad i børnehaver og på plejehjem. Til forhøjet pris. Er det økologik eller økologak?
Jeg ville også gerne have spurgt om holdningen til, at økologi pr. kg. produceret enhed udleder markant mere CO2 end videnbaseret produktion og på grund af lave udbytter og dermed større arealkrav levner mindre plads til natur, skovplantning og biodiversitet. Det var der ikke tid til, så det må blive en anden gang.