Kulturen er sundest uden for hjemmets fire vægge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danskernes kulturvanerer blevet digitaliserede. Det fik vi slået fast med Mandag Morgens omfangsrige kulturanalyse ”Mellem ballet og biografer”, som udkom i marts måned.

78 pct. af danskerne har et væsentligt kulturforbrug inden for hjemmets fire vægge. Analysen henviser til udbredelsen af streamingtjenester og smartphones som en vigtig del af forklaringen herpå. Til sammenligning har 59 pct. et væsentligt kulturforbrug uden for hjemmet. Således opsøger 4 af 10 danskerne sjældent kulturoplevelser uden for hjemmet.

Det kan lyde teknologifjendsk at mene, at dette er en uheldig fordeling. Det er det imidlertid ikke. Den teknologiske udvikling bibringer os masser af fortrinlige muligheder og oplevelser, som vi ikke havde tidligere.

Men vi har også det seneste årti oplevet en lind strøm af historier om, hvordan digitaliseringen gør os stressede, søvnbesværede og asociale. Hvordan mobiler og tablets er blevet til digitale børnepassere. Hvordan børn i højere grad opholder sig indenfor, og deres evne til at tegne efter sigende er dalende.

Man kunne så håbe på, at streamingtjenesterne – uanset om de spiller musik eller viser film og tv-serier – entydigt har positive effekter på os. For udbuddet er jo enormt, og det er ikke svært at finde noget, der modsvarer éns personlige smag.

Men forskningen slår fast, at det digitale kulturforbrug ingenlunde kan hamle op med de analoge kulturoplevelser, som vi får uden for hjemmet sammen med andre mennesker.

Et studie udført af London-universitetet Goldsmiths, der blev publiceret sidste år, demonstrerer, at det at gå til koncerter har en vifte af positive effekter: Vores generelle velvære stiger efter blot 20 minutter med gennemsnitligt 21 pct., vores selvværd med 25 pct., og tilknytningen til vores medmennesker ligeledes med 25 pct. Hertil kommer, at 67 pct. af de adspurgte briter eksplicit påpeger, at det at opleve musik ved en koncert gør dem gladere, end hvis de blot skulle lytte til musikken derhjemme.

Goldsmiths-studiet suppleres af en dansk undersøgelse fra Aalborg Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, som tilsvarende har slået fast, at der er en sammenhæng mellem folk, der hyppigt går til koncerter, og folk, der har en positiv opfattelse af eget helbred.

Med henvisning til et norsk studie har Lars Ole Bonde, professor i musikterapi ved Aalborg Universitet, slået fast, at tilsvarende positive helbredsmæssige sammenhænge også gør sig gældende for kulturoplevelser i generel forstand. Naturligvis under forudsætning af at det er kultur, som man er optaget af og engageret i, og som man både oplever regelmæssigt og i selskab med andre mennesker.

Kulturinstitutioner som Musikhuset Aarhus, Det Kongelige Teater, DR Koncerthus og mange andre vil typisk ikke blive karakteriseret som sundhedsfremmende institutioner. Men placeret oven på dette videnskabelige fundament kan vi stolt sige, at det faktisk er lige, hvad vi er.

Og selv uden videnskabeligt belæg har de fleste nok intuitivt vidst, at der ligger en større værdi i det aktive kulturforbrug, hvor man befinder sig ansigt-til-ansigt med de udøvende kunstnere og skulder-ved-skulder med det øvrige publikum. Livekultur skaber ganske enkelt fællesskab, oplevelser og øget livskvalitet.

Kulturpolitikken og den stærke samfundsmæssige værdi af kulturbevidste og kulturforbrugende borgere risikerer let at blive klemt af tungere politiske emner. Derfor er det relevant at minde vores politikere om den brede værdi, kulturlivet skaber. Kulturoplevelser skaber mening og eftertanke i en travl og kaotisk hverdag, gør os mindre stressede, gladere og skærper vores bevidsthed om, at vores samfund er et fællesskab. Så husk nu, kære politikere: flere investeringer i kultur, ikke færre! Om ikke andet så for livskvalitetens og folkesundhedens skyld.