Hvad er der gang i?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det fremførte stadionprojekt hænger jo ikke sammen overhovedet: arealmæssigt, bygningsmæssigt, økonomisk, parkeringsmæssigt og ift. kommunens egne grønne politik. Et håbløst projekt!
Alligevel kaldes forslaget for visionært: Det må selv en politiker kunne se (arme synder, der ikke kan se det).
Andre væddeløbsbaner som Charlottenlund Travbane og Klampenborg Galopbane ligger jo også i bebyggelser med væsentlig højere jordpriser end i Aarhus. Et forslag her om salg og optimeret udnyttelse med byggeri vil anses for tåbeligt. Der vil det være politisk selvmord at foreslå det.
Derovre anser man banerne for kulturarv, der skal værnes om!
Hvordan kan det være, at nogle Aarhus-politikere indædt fastholder, at banen skal ud på ”Lars Tyndskids” mark? Og nu forsøger man sig så også med et urealistisk stadionprojekt for at presse andre til at følge med.
Taler vi bare om kulturforskelle?