Verden er bedre end nogensinde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ud fra alle bredt accepterede parametre er verden bedre end nogensinde.

Antallet af mennesker, der lever i fattigdom, falder både i relative og absolutte tal. Levetiden stiger. Fødevaresikkerheden forbedres. Rekordfå mennesker dør som følge af naturkatastrofer. Antallet af mennesker, der dør som følge af krig og etnisk udrensning, er på et historisk uset niveau. Vi bliver mere og mere tolerante.

Alligevel trives pessimismen, middelmådigheden og længslen efter gamle dage.

Overalt hører vi politikere, meningsdannere og vælgere længes efter ”de gode gamle dage”, hvor alt tilsyneladende var bedre. Men denne længsel er ubegrundet og irrationel, for vi kan med sikkerhed sige, at de gamle dage ikke var bedre. Fattigdom, undertrykkelse og krig er ordene, der bedst kendetegner vores verden i dens udvikling til det punkt, hvor vi er i dag.

I hele verden forbedres menneskets levevilkår til det bedre. Millioner af mennesker løftes ud af fattigdom, mens religiøse og etniske stridigheder henlægges. Tilsvarende nedbrydes nedarvede fordomme, så minoriteter kan nyde anerkendelse og ligeværdighed.

Til trods for dette trives fortællingen om forfald; enkeltstående tilfælde og sensationelle avisoverskrifter erobrer dagsordenen og danner grundlag for den fremherskende fortælling om, at verden er i regression.

Analyseinstituttet Ipsos Mori lavede i 2017 en analyse, hvor det dokumenterer den store diskrepans, der er mellem vores faktiske fremskridt og menneskers opfattelse af aktuelle forhold. Langt over halvdelen af de adspurgte undervurderer dramatisk den forbedring, der er sket.

Når store dele af verdens befolkning har en opfattelse af, at verden bliver et dårligere sted at være, har det en række negative følgevirkninger. For hvis de fejlagtigt vurderer, at verdens tilstand er forværret i deres levetid, vil de være tilbøjelige til at søge alternative samfundsindretninger, som leverer hurtige, men ufuldstændige svar på de problemer, som verden i dag står over for.

Fortællingen om jordens forestående undergang har alle dage været et godt salgsobjekt. Både for aviser og politikere med opportunistiske løsninger, men hvis vi ikke anerkender, at vi lever i en historisk fredelig, tolerant og velstående periode, vil vi – som vi tidligere har set – være til fals for totalitære ideologier med lette svar på alt.

Faktum er, at denne historisk favorable situation er sket gennem en gradvis udvikling. De teknologiske fremskridt og den velstand, vi i dag nyder, er resultatet af milliarder af menneskers risikovillighed, gåpåmod og entreprenante tilbøjeligheder. Det er mennesker, som har forfulgt en idé eller en drøm, der blev til virkelighed gennem hårdt arbejde.

Kun ved at sikre mennesket ordentlige rammebetingelser kan vi sikre, at mennesket udfolder sine talenter og egenskaber. Derfor er det en vigtig erkendelse, at disse vilkår ikke opstår ud af intet.

Det er ikke tilfældigt, at den føromtalte udvikling er tilvejebragt gradvist gennem de seneste 150 år. Det skyldes, at man i den tidlige industrialisering lod menneskets naturlige tilbøjeligheder, kreativitet og talent blomstre gennem liberalisering af markeder og adgang til samhandel med andre lande.

Med liberaliseringen af markederne opstod en gensidigt udbytterig proces, der tillod folk at udveksle produkter, idéer og kultur. Når regeringsledere i dag plæderer for handelsrestriktioner, er det med andre ord ikke alene et anslag mod vores velstand, men også et angreb på fremtiden. Hvis landene isolerer sig, vil forarmelse, etniske stridigheder og intolerance atter trives.

Uden troen på fremskridtet og menneskets evner er fremtiden dømt til at blive fattigere. Fattigere i økonomiske termer, men i lige så høj grad i kulturelle termer.

Derfor må vi bevare den verdensorden, som vi i dag kan takke for, at vi nyder frihed, fred og velstand.