Vi stiller for få krav til vores mad

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I debatindlægget »Er det konventionelle landbrug så farligt?« (JP 10/4) anklager Anne Sofie Vestergaard Poulsen (ASVP) forbrugere, der køber økologi, for at være til fals for hypede sundhedstrends, når det gælder valget mellem økologiske og konventionelt producerede fødevarer.

ASVP understreger vigtigheden af det frie valg, men formår alligevel på en udokumenteret og subjektiv præmis at beskylde forbrugere, der køber økologisk, for ikke at være oplyste nok til at træffe egne beslutninger. Hun beskylder ”speltmødre” for kun at vælge økologi for egen selviscenesættelses skyld, mens hun let og elegant undlader at sætte sig ind i, hvilke andre, vigtige grunde, forbrugere kan have til at vælge økologi.

Der er stor uenighed om, hvad der egentlig er bedst for klimaet og miljøet; konventionelt eller økologisk landbrug. Begge er skidt for klimaet, men med det konventionelle landbrugs anvendelse af pesticider, er det økologiske landbrug nu engang the lesser of two evils, når det kommer til miljøet. ASVP’s fokus ligger dog primært på dyrevelfærdsområdet. Hun skriver bl.a.: »… og hvad har vi så tilbage? Det giftige, farlige konventionelle landbrug. Der, hvor dyrene aldrig ser et strejf af sollys, bliver mishandlet og græder ægte tårer. Det er selvfølgelig en lodret løgn, men alligevel skyder vi skylden på landmændene«.

Desværre er det bare ikke en lodret løgn, at de fleste konventionelt opdrættede svin, køer og kyllinger aldrig ser dagens lys – der er ingen krav om udearealer i det konventionelle landbrug. Det er ikke ulovligt at klippe halen på smågrise uden bedøvelse. Det er ikke løgn, at det konventionelle landbrugs pesticidbrug langsomt slår honningbierne ihjel, hvilket vil gøre det sværere og sværere at dyrke de grøntsager, vi spiser. Det er ikke løgn, at malkekøer dør af udmattelse længe før deres normale levealder. Det er ikke løgn, at der i danske svinestalde dør op mod 9 mio. smågrise årligt. Det er ikke løgn, at der bruges så meget antibiotika i danske konventionelle svinestalde, at der i 2017 blev fundet MRSA-bakterier i næsten halvdelen af det danske svinekød. Det er ikke løgn, at konventionelle slagtekyllinger vokser så unaturligt hurtigt og bliver så store, at de ikke er i stand til at gå på deres egne ben ved slagtetidspunktet.

Men det er ikke landmændenes skyld – vores egen efterspørgsel har ført os hertil. Det er os forbrugere, både i Danmark og i udlandet, som for længe har stillet for få krav til, hvor vores mad kommer fra. Derfor er det også os, der kan nå at gøre noget ved det, inden bierne dør, verdenstemperaturen stiger for meget og vi udvikler resistens over for penicillin.

ASVP skriver: »vi negligerer fuldstændig den viden og den fakta, der er på området, med følelser, som vi tillægger større betydning. Det er en foruroligende udvikling«. Men den viden og fakta, som ASVP henviser til, at man benytter sig af, er altså lettilgængelig i Landbrug & Fødevarers rapporter, og på Fødevarestyrelsens, Dyrenes Beskyttelses og Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmesider, og den viser tydeligt, at ASVP’s udlægninger af et fejlfrit konventionelt landbrug slet ingen hjemmel har. Forbrugere, der køber økologisk, er ikke blinde for fakta – vi er som mennesker blot blevet mere bevidste om at inddrage dyreetik i vores forbrugsvalg.

ASVP kan dog have ret, når hun siger, at økologi ikke er lig med ren Morten Korch-idyl, og vi har stadig lang vej at gå – jeg mener bestemt ikke, at økologisk landbrug er perfekt. Skal vi redde klimaet, skal vi alle generelt spise meget mindre kød – økologisk såvel som konventionelt. Men at skyde økologien og dens muligheder ned som ubrugeligt er at oversimplificere situationen og negligere de etiske overvejelser, som heldigvis er begyndt at indgå i forbrugernes tankesæt.