Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er vejen til inklusion

På torsdag skal Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg drøfte inklusion i folkeskolen i forbindelse med regeringens varslede revision af handicapområdet til efteråret.

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har endnu ikke lagt planer frem om nye inklusionstiltag. Men regeringen har udarbejdet udspillet ”Børnene først”.

I udspillet hævder regeringen, at »der er substantiel forskel på at anbringe et barn på baggrund af omsorgssvigt i familien og at anbringe et barn på grund af et handicap«.

Helt enig.

Hvorfor ikke udbygge det synspunkt med, at der bør være substantiel forskel på den pædagogiske indsats i forhold til et barn med omsorgssvigt i familien og den pædagogiske indsats i forhold til et barn med et handicap?

Hvorfor er alle børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse afhængig af en kommunes socialforvaltning? Hvorfor skal alle børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser pr. automatik betragtes som ”udsatte” og på den baggrund igennem tidskrævende sagsbehandling for at få den fornødne pædagogisk støtte?

Mens de stakkels sagsbehandlere sveder bag tårnhøje stakke af papirer og tygger sig igennem de mange støvede lovparagraffer, bliver familierne bedt om at vente.

Vores erfaring som forældre er, at den lange ventetid i sig selv er med til at øge mistrivslen.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) bør i den enkelte kommune kunne igangsætte en pædagogisk indsats af egen drift. En indsats, hvor PPR er fysisk til stede i dialog med personale og forældre. En indsats i dag- og skoletilbud på et solidt grundlag af specialpædagogik – en såkaldt pædagogisk mellemform.

Men PPR er mange steder i landet ikke klædt på til at kunne igangsætte pædagogiske mellemformer. Det vil kræve øgede ressourcer og formentlig også et par lovjusteringer.

Alle børn kan ikke inkluderes – ej heller i pædagogiske mellemformer. Derfor er det godt, at Danmark har specialtilbud. Men erfaringerne fra den pædagogiske mellemform ABA i Aarhus viser, at langt flere børn i målgruppen til specialeskole kan inkluderes fuldt og helt i almindelige dag- og skoletilbud.

Mon Børne- og Undervisningsudvalget kan læse den pointe i rapporten på torsdag?

Udvalget burde også kunne studere en anden pointe, som normalt har stor interesse på Christiansborg. Gevinsten ved mellemformen ABA er nemlig, at vi familier har mindre brug for socialforvaltningen. Aarhus Kommune har haft et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. på fire år. Hertil har der været et betydeligt fald i brug af blandt andet aflastertimer. Endelig er kommunens egen prognose, at der vil komme et mindreforbrug ift. det budgetterede på yderligere 1,7 mio. kr. pr. år over de næste fem år. Samtidig er støttetimerne i skolen raslet ned, i takt med at børnene er blevet mere selvhjulpne.

Handler børns udvikling om penge?

Pædagogisk udvikling handler om individets mulighed for at opnå personlig myndighed i positiv samklang med samfundets fællesskaber. Det er en ambition, som går helt tilbage til 1700-tallets oplysningstid.

Det forhold at både forældrene og børnene i mindre omfang har brug for sociale ydelser er med til at vise, at de pædagogiske indsatser lykkes med at øge trivslen og hjælpe børnene og de unge mennesker til at blive socialt og fagligt mere selvhjulpne i hverdagen. Og netop dén ambition – ambitionen om social og faglig udvikling og myndighed – er kendetegnet ved specialpædagogikken ABA.

Hvis nu politikerne lyttede til ABA-foreningens tyve år gamle pointe om, at inklusion kan lykkes, så ville erfaringerne fra Aarhus måske kunne komme andre børn til gavn rundtomkring i landet. Desuden kunne fejl måske undgås, som beskrevet i Politiken har d. 4. april: ”Psykolog opdager grel fejl, der koster 8-årig pige en ødelæggende tvangsfjernelse”, hvor en kommune har misforstået forskellen på ”at være udsat” og ”have psykisk funktionsnedsættelse”.