Hvem holder snor i letbanen?

»Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C.«

Sådan står der under ejere, når man slår selskabet Aarhus Letbane I/S op i virksomhedsregistret, og ved siden af står Region Midtjylland.

Kommunens medejerskab af Aarhus Letbane er således adresseret til Aarhus Rådhus, men spørgsmålet er herefter – hvem på rådhuset holder snor i letbanen?

Eller den grove version:

Hvem råber vagt i gevær, hvis den nyeste femugers plan også kokser fuldstændig?

Kritikken har været skarp i flere retninger, efter at den storstilede letbaneåbning kørte helt af sporet i sidste uge, og mange har krævet tog på skinnerne hurtigst muligt, bedre information og planer, der holder.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) tog teten i sidste weekend. Han krævede en redegørelse og uddelte efterfølgende skideballer til selskabet på et pressemøde tirsdag, men Bundsgaard annoncerede ikke konkrete nye initiativer til »skærpet overvågning« af letbaneselskabet.

Teknikrådmand Kristian Würtz (S), der også er medlem af bestyrelsen for Aarhus Letbane, har heller ikke konkrete planer om daglige afrapporteringer eller lignende for at sikre letbanens fremdrift.

»Vi har bestyrelsesmøde på mandag, hvor jeg tænker, at vi kommer til at aftale, hvordan vi gør.«

Hvad vil du gøre for sikre fremdrift?

»Jeg kan ikke sige, præcis hvad jeg vil gøre. Vi kender jo ikke endnu den plan, der er i forhold til driftsoperatøren, men vi skal fortsat gøre alt, hvad vi kan. Det skal jeg gøre som bestyrelsesmedlem, og det skal vi gøre fra kommunens side i almindelighed,« siger Kristian Würtz.

Han understreger, at Teknik og Miljøs rolle er at være vejmyndighed og bane vejen for testkørsler.

Selskabets ansvar

Samme toner lyder fra Niels Højberg, stadsdirektør i kommunen og indtil onsdag fungerende teknisk direktør. Han betoner, at kommunen ikke har ansvaret for, at der sker fremdrift med letbanen.

»Det er selskabet og selskabets bestyrelse, der har ansvaret. Det er et privat selskab, der skal løse en opgave, og det er ikke Aarhus Kommunes ansvar,« siger stadsdirektøren.

Når Aarhus Kommune har investeret så mange hundrede millioner i letbanen, er det så ikke lidt mærkeligt, at man ikke har mere hånd i hanke med selskabet?

»Nej, det er lige præcis derfor, at man har lavet et selskab, der skal løse den opgave og den opgave alene, og det skal ikke blandes sammen med alle mulige politiske eller andre hensyn. Derfor er det lavet på den måde, at der kun er én opgave: at få letbanen til at køre, og det er deres ansvar og ikke kommunens ansvar,« siger Niels Højberg.

Både Johnny B. Hansen, formand for Aarhus Letbane, og Jacob Bundsgaard har fået kritik for at informere for lidt. Formanden har beklaget, at han burde have informeret sin bestyrelse sidste onsdag om problemer med godkendelser hos Trafikstyrelsen, og borgmesteren har beklaget, at han ikke orienterede byrådet om det samme.

Ifølge det nyeste bud på en plan, vil letbanen kunne åbne om senest fem uger, men hvem der skal informere hvem og hvornår, om planen holder fremefter, er ikke oplyst.

Af samme grund efterlyser flere byrådsmedlemmer en tæt og løbende opdatering. En af dem er Marc Perera Christensen, byrådsmedlem for De Konservative.

»Der har været kritik af informationsniveauet, men ingen bud på, hvordan det så skal være fremefter. Jeg mener, at medlemmer af magistraten og teknisk udvalg skal opdateres på letbanen fremover hver mandag,« siger han.

Løbende rapportering

SF’s gruppeformand Jan Ravn Christensen er enig:

»Der bør være en løbende rapportering fra Aarhus Letbane til kommunen og regionen, og som byrådsmedlemmer mener jeg, at vi i teknisk udvalg skal have en opdatering hver mandag, så vi kan se, om alt går efter planen i forhold til letbanen, siger han.

Derudover ligger der også et informationsansvar hos de to bestyrelsesmedlemmer i letbanen, Kristian Würtz (S) og Bünyamin Simsek (V), mener SF’eren, der selv er byrådsudpeget bestyrelsesmedlem i Midttrafik, hvor han er næstformand.

»Jeg opfatter det ikke sådan, at jeg som bestyrelsesmedlem i Midttrafik har en form for meldepligt til byrådet, men der er ting, som kan være helt naturlige at melde tilbage til byrådet. Det, mener jeg også, bør gælde for vores repræsentanter i letbanens bestyrelse,« siger han.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, mener, at kommunen bør holde snor i letbanen via Teknik og Miljø eller Borgmesterens Afdeling, som løbende skal underrette både teknisk udvalg og magistraten, så politikerne bliver orienteret om, hvad der foregår.

Han giver ikke meget for stadsdirektørens udlægning af, at det er Aarhus Letbane og ikke kommunens ansvar, at der sker fremdrift med letbanen:

»Det er jo en ansvarsfraskrivelse. Så længe der er skattekroner indblandet, har vi et ansvar for det – længere er den ikke. Jeg ved godt, at man ved de her sjove konstruktioner, vi også har med Aarhus Havn og Aarhus Vand, mener, at man kan fraskrive sig ansvar, men det er fuldstændigt forfejlet.«

Han betoner, at hvis driften og sikkerhedssystemet »brænder sammen«, falder det tilbage på kommunen, som er forpligtet til at levere offentlig transport.

Lars Boje Mathiesen – og DF – krævede i øvrigt torsdag, at letbanens bestyrelsesformand Johnny B. Hansen skulle afsættes, bl.a. fordi han ikke havde orienteret bestyrelsen om, at Trafikstyrelsen onsdag i sidste uge ikke kunne give tilladelse til at sætte letbanen i drift. Formanden har dog efterfølgende fået opbakning i bestyrelsen til at fortsætte, men han har beklaget, at han ikke informerede godt nok.

Aarhus Kommunes rolle i sine selskaber er i øvrigt ved at blive revideret. Det sker, efter byrådet i december vedtog en ”Politik for et aktivt ejerskab” for bl.a. i højere grad at sætte retning og følge op over for sine selskaber og blive mere bevidst om sine forskellige roller i forhold til sine selskaber. Kommunen er nu ved at lave ejerstrategier for Aarhus Letbane I/S og sine øvrige selskaber. Udkast til disse ventes at ligge klar, når det nye byråd tiltræder ved årsskiftet.